Læs med og prøv selv den gratis GPS app fra firmaet Sygic.
Som bilist kan du få en masse gode bil apps som kan hjælpe dig i trafikken, både på de lange bilferier og på korte køreture herhjemme. En af de mest anvendelige og brugbare former for bil apps, er uden sammenligning GPS navigationsapps.
Af og til undrer man sig over, hvordan man klarede sig i “gamle dage” hvor man ikke havde GPS navigation. Det er næsten ikke til at forestille sig, hvordan man kunne undvære dette fantastiske stykke værktøj.
Tidligere var GPS navigationsapps temmelig dyre, og der var kun ganske få at vælge imellem, men sådan er det heldigvis ikke længere. Udvalget er blevet større, og samtidig er priserne faldet til et mere overkommeligt leje.
Uanset hvor ofte og hvor langt du kører, er en GPS app nærmest en nødvendighed, men også som fodgænger kan du få vist vej. Det gør Sygic velegnet til storbyferier, hvor man ofte kan have svært ved at finde rundt.
Sygic findes til både iPhone og Andriod
Klik og se indholdsfortegnelsen:
Gratis GPS app fra Sygic
Sygic er en navigations app, der i sin grundform er gratis at bruge.
Gratis versionen har ingen avancerede funktioner, men den er fuldt funktionsdygtig, og der er funktioner nok i app’en til at den kan bruges.
Hvis du ikke kan nøjes med basis funktionerne, er det muligt at tilkøbe ekstra moduler. Du kan nøjes med at købe de moduler du har brug for, og de sælges til absolut overkommelige priser. Modulerne kan købes direkte i app’en, og er tilgængelige med det samme.
Du kan f.eks. købe modulet “Europa Premium + Traffic” som p.t. koster 119 kr. Modulet dækker offline kort over Europa samt trafikinformationer, og prisen inkluderer alle fremtidige kortopdateringer – “Livstidsopdateringer” som Sygic så flot kalder det.
I Europa Premium og Traffic får du bl.a.:
- Navigation med stemmevejledning på forskellige sprog (deriblandt dansk)
- Advarsler om hastighedsbegrænsninger samt egen hastighed
- Headup display
- Dashcam der optager vejen og gemmer en video i tilfælde af sammenstød
- Deling af rute med andre
- Brændstofpriser på din rute
- Live trafikoplysninger
- Anbefaling af alternative ruter
- Genberegning af ruten ved forsinkelser
Du kan se de øvrige moduler samt priser i app’en, eller på Sygic hjemmesiden.
Download kort til mobilen og brug offline navigation
En af du helt store fordele ved denne GPS app er, at det er muligt at hente kort ned på telefonen, så du ikke skal bruge data, når du anvender navigationen. Denne mulighed har du ikke med Google Maps og iPhones Kort, som mange også bruger.
Specielt ved kørsel i udlandet hvor der er begrænset data til rådighed, eller prisen for dataforbrug er høj (afhængig af dit mobilabonnnement), er muligheden for offline navigation smart.
Du kan nøjes med at hente præcis de kort du skal bruge, så du ikke optager unødig plads på telefonen.
Hvis du f.eks. skal køre til Italien, så henter du kort over Tyskland, Østrig og Italien, men da både Tyskland og Italien er store lande, kan du nøjes med at hente de regioner du har brug for.
I eksemplet her kan du se, at kortet over Italien fylder 849,1 MB. Hvis du kun har brug for Norditalien, så kan du nøjes med at hente de Nordvestlige og Nordøstlige kort, som jeg har gjort her.
Naviger til foto
En anden smart funktion er muligheden for at finde tilbage til et sted du tidligere har været, ud fra et billed på din telefon. Funktionen hedder “Naviger til foto”.
Når du tager et billede med din mobil, gemmes billedets GPS koordinater automatisk. Hvis du vil finde tilbage til stedet, så vælger du blot billedet i Sygic, og ud fra koordinaterne får du vist ruten tilbage til det sted hvor billedet er taget.
Denne funktion har mange anvendelsesmuligheder, men jeg har selv brugt den til at finde til en restaurant vi var særligt glade for, og til at finde tilbage til stedet hvor bilen er parkeret.
Funktionen kræver selvfølgelig, at du husker at tage et billede på stedet, du gerne vil guides tilbage til.
Mulighed for Apple Carplay
Hvis du bruger iPhone og din bil har Apple CarPlay, så kan du bruge Sygic og få vist kortet på bilens store skærm.
Den større skærm et bedre overblik, og du behøver ikke have telefonen hængende i forruden.
Prøv selv Sygic GPS app
Som nævnt findes Sygic til både iPhone og Android, og basisversionen kan hentes og bruges gratis.
Skriv gerne en kommentar, når du har haft mulighed for at teste app’en, og lad mig høre om dine oplevelser med Sygic.
Husk en god mobilholder
Når du skal aflæse GPS’en under kørslen, er det vigtigt at mobilen sidder godt fast, og i en position hvor det er let at se skærmen.
Find mobilholdere fra denne internetkilde EUautodele.dk, hvor du også kan finde andet tilbehør og reservedele til bilen.
Andre læste også disse artikler
Her er et par forslag til nogle andre artikler fra Mobil kategorien, som du måske vil synes om: