Hvis du skal købe en brugt bil, er det altid en god idé, at tjekke nummerplader og se, hvem der ejer bilen, og om der eventuelt er restgæld i køretøjet. App’en TjekBil som kan hentes i App Store og Google Play, giver dig de oplysninger du skal bruge ved en bilhandel.
Det er gratis at hente og bruge TjekBil, og app’en kan bruges af alle, der vil søge oplysning om ejerforholdet på en brugt bil.
Klik og se indholdsfortegnelsen:
Se hvem der ejer bilen og en masse andre ting
Start med at hente og installere TjekBil på App Store eller Google Play. Hvis du foretrækker at lave opslaget på computeren i stedet, kan du benytte TjekBil’s hjemmeside
på App’ens forside indtaster du bilens registreringsnummer, eller tager et billede af bilens nummerplade med din telefons kamera.
Hvis der ikke er nummerplader på bilen, kan du indtaste stelnummer i stedet.
Nummerplade oplysninger i app’en
App’en henter oplysninger om bilen, og du kan bl.a. se:
- Bilmærke – Bilens mærke, model og årgang.
- Stelnummer – Bilens stelnummer samt hvor det findes på bilen.
- Registreringsdato – Om bilen er indregistreret og 1. registreringsdato.
- Motor – Motorstørrelse, kW/HK og brændstoftype (benzin, diesel, el, hybrid osv.)
- Økonomi – Estimeret brændstofforbrug.
- Udstyr – Hvilket udstyr bilen har inkl. sikkerhedsudstyr.
- Synsfrit anhængertræk – Det angives om bilen har synsfri sammenkobling.
- Forsikring – Forsikringsselskab og om forsikringen er aktiv.
- Syn – Seneste synsdato og synsrapport samt hvornår bilen skal synes igen.
- Gæld – Om der er registreret gæld i bilen.
- Navn – Navn på personen der hæfter for lånet og vedkommendes fødselsdag.
- Du kan ikke se adresse på personen.
- Hvis der ikke er gæld i bilen, vil du ikke kunne se ejerforholdet.
- Andet – Oplysninger om farve, topfart, om der er anhængertræk, pris på ejerafgift og hvor bilen er forsikret.
Det er muligt at sende oplysningerne fra app’en i SMS, mail osv.
Hvis du vil sælge en bil, kan du gemme de vigtigste oplysninger fra TjekBil som et billede, der kan bruges i en annonce.
På YouTube kan du se en kort præsentation af Tjekbil app’en. App’en sørger for at du ikke går glip af en eneste oplysning – https://youtu.be/Sus4wwW-9yc?feature=shared
Hvad kan du bruge nummerplade oplysning til?
I app’en får du flere værdifulde oplysninger, som du skal være opmærksom på, i forbindelse med køb af brugt bil.
Derudover får du også nogle gode brugbare tips, som du måske ikke selv er opmærksom på.
Med et nummerplade tjek får du et hurtigt overblik over bilens data, og du mulighed for at dykke længere ned i hvert punkt.
Se om bilen fri er for restgæld?
Når du køber brugt bil, og særligt hvis du køber bilen privat, er det vigtigt at være opmærksom på, om der er gæld i bilen. Gæld kan f.eks. være et lån som bilejeren har optaget, og som ikke er blevet betalt ud.
Hvis en bank eller et finansieringsselskab har pant i bilen, og lånet ikke bliver indfriet, kan du komme til at hænge på restgælden.
Den person som bilen tilhører, og personen som hæfter for gælden, er ikke nødvendigvis den samme. Men hvis der er tale om forskellige personer, er det vigtigt at udrede det korrekte ejerforhold. De rigtige ejeroplysninger kan afsløre, om du er ved at købe en bil der er stjålet.
Hvis bilen er efterlyst af politiet, vil du også kunne se det i app’en.
Tjek synsrapporter og historik
Du kan se om bilen er blevet godkendt ved det seneste syn, og du kan se hele bilens synshistorik. Historikken er særlig brugbar, hvis du er ved at købe en ældre bil.
Oversigten fortæller ligeledes, hvornår bilen skal synes næste gang.
Afslør fusk med kilometertælleren
Når bilen er til syn, bliver kilometertallet registreret. På den måde kan du let sammenholde tallet på bilens kilometertæller med tallet på synsrapporten, og få en indikation af, om der er blevet fusket med kilometertælleren.
Se om stel- og registreringsnummer passer overens
Bilens stelnummer og registreringsnummer skal naturligvis stemme overens.
Du får begge oplysninger i app’en, så du hurtigt kan lave et tjek på, om det er den rigtige nummerplade, der sidder på bilen.
I forbindelse med en privat handel, kan I omregistrere bilen hos Skat, og bestille en ny registreringsattest.
Få andre oplysninger om bilen
Som nævnt kan du også få information om alle bilens specifikationer.
Når du køber bil, kan faktorer som brændstofforbrug, hestekræfter, om den kører på benzin eller diesel osv. være vigtige. Oplysninger om udstyr og ekstraudstyr er også info, der er rar at have.
Du kan se om der er træk på bilen, og hvor mange kilo den i givet fald må trække.
Hvem ejer bilen? – Konklusion på nummerplade app
TjekBil er gratis at bruge, men der er en del reklamer i app’en. Alle reklamer er relevante ved bilkøb som f.eks. reklamer for brugte biler, billån osv. Reklamerne er elegant indbygget, og hvis man ikke har brug for produkterne, så kan man jo bare lade være med at klikke på dem.
TjekBil viser reklamer for brugte biler af samme model, som den du har indtastet. Derved kan du let få et indtryk af, om prisen på bilen du vil købe, er korrekt.
Reklamerne er en lille pris at betale, for de informationer du som kommende bilejer får forærende i TjekBil app’en.
Jeg vil i hvert fald helt sikkert bruge den, når jeg skal ud og købe brugt bil.
Andre tjenester der tilbyder nummerplade info
Der findes flere lignende tjenester, der også tilbyder gratis nummerpladeoplysning. Det er nogenlunde de samme oplysninger, du får på alle tjenesterne, men der er alligevel mindre forskelle.
Prøv dem selv og vælg den service til at tjekke nummerplader, som du synes bedst om.
Flere tips til bilejere
Helpdesken.dk har skrevet flere artikler, der henvender sig til bilejere. Her er nogle af dem:
- Hvordan virker EasyPark og hvad koster det
- Huskeliste til kør selv ferie – 43 ting du ikke må glemme
- Hvordan virker en elektronisk P-skive
- Bluetooth til bilen – Sådan får du håndfri telefon
- Dashcam til bilen – Hvad er det, og hvad bruges det til?
Se alle vores guider på Helpdesken.dk her.