Din iPhone ringetone fortæller, hvem der ringer til dig

Din iPhone ringetone fortæller, hvem der ringer til dig

Ved hjælp af nogle ganske få og simple indstillinger, kan du ændre din iPhone ringetone til, at afspille bestemte toner og eventuelt vibrere på en bestemt måde, alt efter hvem der ringer eller skriver til dig.

Du kan f.eks. give chefen én ringetone, ægtefællen en anden, svigermor en tredje osv. På den måde ved du altid, om du skal tage telefon eller bare lade den ringe.

Som prikken over i’et kan du også lægge et billede af personen ind, som vises i displayet når han eller hun ringer.

Indstillingerne laves i dine kontakter, så det kræver, at du har oprettet personerne der. Se her hvordan du opretter kontaktpersoner på iPhone.

Opret kontaktperson på iPhone

Lad din iPhone ringetone fortælle hvem der ringer
din iPhone siger hvem der ringer.
Ændringerne laves i Kontakter

Start med at åbne dine kontakter, og vælg den persons navn, som du vil tildele en særlig ringetone.

Vælg Rediger for at ændre indstillingerne.

I øverste venstre hjørne kan du klikke på Tilføj foto.

Tag et nyt billede af din kontaktperson eller vælg et billede, du allerede har liggende på din iPhone.

Tildel kontaktpersonen en iPhone ringetone

Lidt længere nede på skærmen kan du vælge at ændre ringetone og vibration (til opkald) og beskedtone og vibration (til beskeder).

Du kan endda designe dine egen vibration, hvis du måtte ønske det.

iPhone ringetone - Vælg den ringetone og SMS tone du ønsker personen skal have
Vælg den ringetone og SMS tone du ønsker personen skal have

Når du har lavet de ønskede indstillinger, vælger du Ok for at gemme ændringerne.

God fornøjelse med besked- og ringetonerne.

Flere iPhone tips

Hvis du vil have flere tips og tricks til din mobil, så kast et blik på disse artikler: