Hvad er en blog og hvordan bliver man blogger

Hvad er en blog

Hvad er en blog, hvordan kan du selv blive blogger, og måske endda begynde at tjene penge på at skrive på nettet.

Det er ikke så svært som det lyder, og du kan faktisk komme i gang uden at det koster dig en krone.

Hvad er en blog

De oprindelige blogs stammer fra slutningen af 1990’erne, og blev mest brugt til at dele oplevelser fra dagligdagen, ferier og lignende almindelige ting.

Senere har blogs udviklet sig til også at omfatte informative artikler, hvor blogejeren (bloggeren) deler sin viden, fortæller om produkter og skriver guides.

En blog kendetegnes ved, at det er muligt at kommentere på de forskellige opslag, der er skrevet på bloggen, og dermed skabe en dialog mellem bloggeren og læserne af bloggen.

Nogle blogs har specialiseret sig indenfor særlig emner, hvor det er muligt for læserne at få svar på spørgsmål inden for emnet. Et eksempel på sådan en type blog er Eksperten, der drives af Computerworld.dk

Det mest kendte blogsystem hedder WordPress og er et såkaldt CMS – Content Management System. Dvs. et system der kan håndtere indhold på bloggen/hjemmesiden.

WordPress er gratis at anvende og forholdsvis let at komme igang med, da de ikke kræver kendskab til programmering. Rul ned i bunden af indlægget, og se hvordan du kan lære mere om WordPress.

Hvad betyder blog

En blog hed oprindeligt en Weblog, altså en slags logbog der ligger på nettet.

Blog er en sammentrækning af ordet Weblog.

Hvad er en god blog

Der er sikkert mange definitioner på hvad en god blog er, men her er mine 5 bud på det, jeg synes en god blog skal indeholde.

  1. En god blog har informative artikler, der giver svar på de emner der behandles på bloggen, og giver dig lyst til at læse bloggerens indlæg til ende
  2. Der skal udgives nye artikler og indlæg med jævne mellemrum, og eksisterende indlæg skal være opdaterede, så bloggen ikke indeholder irrelevante eller forældede oplysninger
  3. Der må gerne være en god interaktion med læserne, i form af kommentarer og spørgsmål på bloggen
  4. Artiklerne skal være lette at læse, og uden for mange indforståede ord og fremmedord
  5. Der skal være billeder og illustrationer. Et billede siger mere end 1000 ord, og er med til at gøre artikler og indlæg forståelige. En artikel der udelukkende indeholder tekst er simpelthen for kedelig og uinspirerende

Hvad er Splogs

Splog er en sammentrækning af ordet Spam Blog.

En Splog er en blog der udelukkende bliver brugt til linke til andre blogs.

For at en blog eller en hjemmeside kan få en god placering i Google, og dermed få mange besøgende, er det vigtigt at andre sider linker til bloggen.

Et link i denne forbindelse kan sammenlignes med at stemme på siden. Jo flere links/stemmer en blog har, jo vigtigere og bedre mener Google den er, og jo højere kommer siden til at ligge i søgeresultaterne.

Splogs er ikke særligt populære hos Google, da det er en “ulovlig” metode til at forbedre søgeresultaterne. Hvis din hjemmeside får links fra en splog, risikerer du at Google sender dig endnu længere ned i søgeresultaterne.

Hvad er en blogger

I princippet er alle der har en blog vel en blogger.

Når man taler om bloggere, så tænker de fleste nok på kendte bloggere eller professionelle bloggere, der mere eller mindre lever af at blogge.

Der findes en del reality stjerner som udnytter deres popularitet og kendis effekt til at skaffe læsere til deres blogs.

Mange firmaer vil nemlig gerne betale for at en kendis-blogger reklamerer for deres produkter eller ydelser, for dermed at kunne vise produkter og reklamer til endnu flere mennesker.

Der findes også en masse, i mine øjne, mere seriøse bloggere, som skriver gode, lærerige og inspirerende artikler om alt mellem himmel og jord.

Hvad er en blog og hvad er en blogger
Hvad er en blog, og hvad kendetegner en blogger

Hvordan laver man en blog

Der er flere forskellige muligheder, når du skal oprette din egen blog.

Gratis blogs

Der er en masse steder på nettet, hvor du kan oprette gratis blogs.

Gratis blogs er en let måde at oprette en blog, og en god måde at teste, om det er noget for dig at blogge.

De gratis blogs har begrænsede muligheder for at tilføje ekstra funktionalitet, og personligt udseende til bloggen, men fungerer absolut efter hensigten.

En ulempe ved de gratis blogs er, at du ikke overføre dit indhold til en selvstændig blog, hvis du på et tidspunkt måtte ønske det.

På Kristianole.dk kan du finde en oversigt over de mest brugte og mest populære gratis hjemmesider i øjeblikket. Her finder du en beskrivelse af de enkelte sider, der fortæller lidt om muligheder og funktionalitet.

Køb selv et domæne og et webhotel

Denne løsning er jeg personligt størst tilhænger af. Du får mulighed for at få dit eget domæne, i stil med Helpdesken.dk, og du får fuld rådighed over din blog.

Du kan selv tilføje funktioner på bloggen, og du kan kan designe layout og udseende, så det passer til det din blog handler om.

Denne løsninger den mest tekniske, men også den mest fleksible.

Læs med her og få nogle gode anbefalinger til det bedste WordPress webhotel.

Hvordan tjener man penge på en blog

En af de mest brugte måder, for en blogger at tjene penge på, er at reklamere for bestemte produkter, og ved at vise reklamer på bloggen.

Hvis du ikke er et kendt ansigt fra den kulørte presse, så skal der arbejdes hårdt for at skaffe besøgende til bloggen, som kan generere en indtægt til dig.

Det kan dog sagtens lade sig gøre, hvis du bruger den fornødne tid på bloggen, og du ikke forventer at blive millionær i morgen.

Hvis du vil sætte reklamer på siden, så er Google Adsense det letteste at komme i gang med.

Du skal blot oprette dig som bruger hos Google Adsense, og derefter kan du begynde at sætte reklamer på din blog.

Hver gang en besøgende på din blog klikker på en reklame, så tjener du et lille beløb. Hvis du får succes med din blog, kan Adsense ende med at blive en særdeles god indtægtskilde.

Jeg har tidligere skrevet en artikel om hvordan du kan tjene penge med Google Adsense.

En anden meget brugt metode er, at linke til produkter på en webshop. Hvis et klik fra din blog fører til at salg, modtager du en kommision fra webshoppen. Det kaldes affiliate markedsføring.

Affiliate markedsføring er også ret nemt at komme i gang med. Du kan tilmelde et affiliate netværk som f.eks. Partner-Ads, som samarbejder med en lang række webshops, med mange forskellige produkter.

Hvad er WordPress

Som nævnt i indledningen, er WordPress verdens mest kendte system til at lave blogs og hjemmesider.

WordPress er gratis, og det er forholdsvis let at opbygge en hjemmeside, uden kendskab til koder og programmering.

Jeg kan anbefale dette gratis online video kursus på Nemprogrammering.dk der, trin for trin, guider dig igennem oprettelsen af din første WordPress blog.

Lær mere om WordPress og markedsføring af bloggen

Udover WordPress kurset, så tilbyder Nemprogrammering.dk en lang række andre online kurser, der hjælper dig igang med at blogge.

Hvis du allerede har en blog, så er der kurser der handler om at få flere besøgende på bloggen, skrive de rigtige tekster og meget andet.

Alle kurser er letforståelige online videokurser med gode forklaringer og priserne er langt lavere end andre tilsvarende kurser.

Billige onlinekurser fra Nemprogrammering.dk

Jeg kan eksempelvis fremhæve disse kurser:


Lignende artikler du måske vil synes om

Jeg håber du kunne lide artiklen “Hvad er en blog”. Her er links til nogle andre artikler her på Helpdesken.dk, som du måske vil finde interessante.

Hjælp mig med at dele artiklen