Løbe apps gør dig til en bedre løber

Bliv en bedre løber med disse gode løbe apps

Udover de traditionelle løbe apps fra etablerede firmaer som Runkeeper, Runtastic osv., findes der en masse andre fitness og gode løbe apps

Apps som kan hjælpe med, at gøre dig til en bedre løber.

Mange af os løber alligevel med telefonen i lommen, så hvorfor ikke benytte sig af muligheden for at tracke træningen, og tilmed få motiverende råd og vejledning undervejs.

12 gode løbe apps der gør dig bedre

Her har jeg samlet 12 knapt så kendte fitness og gode løbe apps, som på forskellig vis hjælper med at gøre træningen mere målrettet, motiverende eller bare sjovere.

Nedenstående links er til App Store, men de fleste apps findes også til Android.

Løb længere eller hurtigere med et løbeprogram

Løbetræningsprogrammer kan være en stor hjælp, hvis du træner mod et specifikt mål. Det kan være du vil kunne løbe en bestemt distance, eller måske vil du gerne kunne løbe hurtigere.

Gode løbe apps - Get Running

Get Running (Couch to 5K) – 25 kr.

Get Running er et løbetræningsprogram, der fører dig igennem et 9 ugers træningsforløb med 3 ugentlige træninger.

Du kan starte som helt uøvet, og træne dig op til at løbe uafbrudt i 30 minutter, hvilket vil svare til en distance på ca. 5 kilometer.

Gode løbe apps - Marathon Trainer

Marathon Trainer Beginner and Advanced trainingplans – 159,00 kr.

Hvis du har ambitioner om at løbe halvmaraton eller måske maraton, så kan denne app alt det du har brug for. Et 30 ugers program gør dig i stand til at gennemføre løbet, og et 27 ugers program gør den erfarne løber til en hurtigere maratonløber. Hvis du vil købe alle apps fra Lolo findes der en pakke med 4 apps (5km, 10km, halv- og helmaraton) som sælges med høj rabat.

Gode løbe apps - 10-20-30

10-20-30 – Gratis

10-20-30 træningsmetoden kan virkelig hjælpe med at sætte fart på dit løb. 10-20-30 er en slags intervalløb hvor du løber 30 sekunder i almindeligt tempo, 20 sekunder i hurtigt tempo og 10 sekunders sprut.

Intervallet løbes et antal gange, hvorefter man løber eller går nogle minutter. Derefter starter man intervallet forfra.

Gode løbe apps - Running for Weight Loss

Running for Weight Loss – Gratis / Abonnementsordning

Hvis formålet med din løbetræning er vægttab, så er denne app for dig. App’en har 6 forskellige løbeprogrammer, som alle har til formål at brænde flest mulige kalorier af.

App’en er som udgangspunkt gratis, men hvis du vil have gavn af alle programmer og features, så skal du tegne abonnement.

En stærk core gør dig til en bedre løber

Hvis du er en lille smule seriøs med din løbetræning, så kommer du ikke uden om Core træning. Mange løbere fokuserer kun på løbetræningen, og for lidt på fordelen ved at styrke selve kropskernen (Core). Core træning hjælper dig til at få en mere rank holdning når du løber, hvilket giver en bedre løbeøkonomi på de længere distancer.

Gode løbe apps - Seven

Seven – Gratis / Tilkøb i app’en

App’en leder dig igennem 12 forskellige øvelser som f.eks. armbøjninger, squats, planken og høje knæløftninger. Hver øvelse udføres i 30 sekunder efterfulgt af 10 sekunders pause, inden næste øvelse. Det hele er overstået på 7 minutter.

Der kan tilkøbes flere øvelser, hvis de 7 minutter ikke er nok for dig.

Gode løbe apps - Træn med forsvaret

Træn med forsvaret – Gratis

I denne app kan du træne både styrke og kondition. Du kan vælge at lave individuelle øvelser, eller få oprettet dit eget styrketrænings- eller kondiprogram, som oprettes ud fra de test du gennemfører. Dvs. at træningsprogrammet laves ud fra dit nuværende niveau.

Her er virkelig mulighed for at blive udfordret og for at øge din styrke.

Hold kadencen på løbeturen

Disse løbe apps hjælper dig med at holde den rette kadence når du løber. Ved at holde kadencen sikrer du, at du hverken løber for hurtigt eller for langsomt.

Gode løbe apps - metronome-for-sport

Maelz Sport – Metronome for sport – Gratis med reklamer / 25 kr.

Helt basic metronom, som du måske kender fra musikkens verden. En metronom hjælper musikerne med at holde takten, når de spiller, men den kan altså også hjælpe løbere med at holde en fastsat kadence.

Hvis du f.eks. vil løbe 180 skridt i minuttet, så indstiller du metronomen til 180 og løber til taktslagene.

Gode løbe apps - Cadence Trainer

Cadence Trainer – 8 kr.

En metronom i stil med den ovennævnte som anbefales til både cykling og løb. Mulighed for at indstille kadencen til den ønskede hastighed, og for at ændre tone og lydstyrke.

Cadence trainer kan køre i baggrunden, mens du lytter til anden musik.

Gode løbe apps - Spotify Running

Spotify Running – Gratis

I Spotify app’en kan du trykke på Browse og vælge Running. Her kan du vælge mellem forskellige playlister, alt efter smag. Når du er klar til at løbe trykker du Start Running og musikken spiller i det tempo du løber. Det er også muligt at indtaste den kadence du vil løbe med, f.eks. 180, så spiller Spotify musik med det valgte tempo.

Beregn dit tempo

Gode løbe apps - Pacecalculator

Pace Calculator – Gratis med reklamer / 8 kr.

Beregner den hastighed du skal løbe med, for at løbe en bestemt distance på en given tid. Vil du f.eks. løbe 10 km på 55 minutter, så kan du se, at du skal løbe 5:30 minutter pr. kilometer, svarende til 10,91 km/t.

Beregner en hvilken som helst distance du indtaster. Du kan også se splittider pr. km.

Andre artikler om løb og motion

Hjælp mig med at dele artiklen