Optag iPhone skærm og gem som video

Optag iPhone skærm

Optag iPhone skærm billeder og gem det hele som en video.

Det har hele tiden været muligt at tage screenshots (skærmbilleder) af din iPhones skærm. Fra iOS 11 er det blevet muligt at optage det du foretager dig på iPhone skærmen, og gemme optagelsen som en video i kamerarullen.

Det er endda muligt at få lyd på videoen, hvis du har brug for det, men der er dog begrænsninger. Du kan bl.a. ikke optage musik fra Spotify eller en film med lyd fra Netflix, så den form for kopiering er ikke mulig.

Optagelsen af iPhone skærmen, kan alligevel bruges til mange ting, f.eks. undervisning.

LÆS OGSÅ: Sådan tager du screenshot af en hjemmeside

Sådan tilføjer du funktionen Skærmoptagelse

Inden du kan optage iPhone skærmen, skal du først aktivere optage funktionen.

Gå til Indstillinger -> Kontrolcenter -> Tilpas betjeningspanel.

Tryk på det grønne + tegn ud for Skærmoptagelse, så den kommer til at ligge oppe under Inkluder.

Optag iPhone skærm - Sådan optager du iPhone skærmen

Nu er funktionen tilføjet.

Optag iPhone skærm og gem optagelsen

Nu er du klar til at starte en optagelse af din iPhone skærm.

Kør fingeren op fra bunden af skærmen for at åbne Kontrolcenteret (samme sted som du finder f.eks. lommelygten og regnemaskinen)

Du vil kunne se, at du har fået et nyt ikon, der ligner to cirkler.

Optag iPhone skærm - Start optagelse af iPhone skærmen

Tryk på ikonet for at starte optagelsen af din iPhone skærm.

Optagelsen starter efter en nedtælling på 3 sekunder, og ikonet skifter farve til rød for, at indikerer at optagelsen kører.

Hvis du vil have lyd på din optagelse, skal du trykke ned på ikonet og aktivere Mikrofonlyd. Her efter trykker du Start optagelse.

LÆS OGSÅ: Sådan laver du automatisk backup af billeder fra iPhone til Google drev

Afslut og rediger optagelsen af iPhone skærmen

Når du er færdig med at optage skal du åbne kontrolcenteret igen, og trykke på det røde optage ikon.

Videoen bliver gemt i Fotos app’en.

Du kan redigere videoen ligesom alle andre videoer, og gemme den redigerede version som et nyt videoklip.

Flere artikler om tips til iPhone

Hjælp mig med at dele artiklen