En Smart Stikkontakt er en intelligent stikkontakt, som du kan styre og indstille fra en app på din smartphone. Du kan tænde og slukke for strømmen i stikkontakten og via en kalenderfunktion, kan du tænde og slukke stikkontakten på bestemte tidspunkter. Med en Smart kontakt sparer du strøm, og får ekstra komfort i hverdagen – Læs med og find den bedste smart stikkontakt her.
En Smart Home stikkontakt med indbygget Wi-Fi, er en af de mest solgte produkter til Smart Home systemer. Du kan betjene stikkontakten overalt, så længe du har adgang til internettet, og det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for anvendelsesmulighederne.
Her er et par idéer til, hvor du kan bruge en smart stikdåse:
- Tænd automatisk lys i hjemmet om morgenen inden du står op.
- Tænd og sluk lys når du er på ferie, så huset ser beboet ud.
- Tænd for kaffemaskinen, så kaffen er klar når du kommer hjem.
- Sluk eller dæmp lyset på børneværelset, uden at gå ind i rummet.
- Tænd for en elradiator om vinteren eller en ventilator om sommeren.
- Styr udendørsbelysning, så den kun er tændt, når det er nødvendigt.
- Planlæg opladning af mobiler og lignende, når strømmen er billigst.
Mulighederne er næsten uendelige, og prisen er nede, hvor alle kan være med. En smart stikontakt, eller en Smart Plug som den også kaldes, koster fra ca. 100 kr. Hvis du vil bruge kontakten til at spare strøm, er den hurtigt tjent hjem.
Klik og se indholdsfortegnelsen:
Smart Wi-Fi stikkontakt gør hjemmet mere intelligent
En smart stikkontakt kan finde sin berettigelse i de fleste hjem. Jeg har tidligere brugt en “gammeldags” timer til at tænde og slukke for lyset på juletræet og på terrassen. Jeg brugte også timeren, når vi skulle på ferie, så lyset blev tændt om aftenen, i håbet om at det fik en indbrudstyv til at gå forbi.
Den intelligente stikdåse er en videreudvikling af timeren, hvilket giver et par ekstra muligheder. Udover at du kan tænde og slukke for strømmen efter en defineret tidsplan, kan du fjernbetjene stikkontakten med din smartphone.
Du skal blot installere en app på telefonen, så har du fuld kontrol over kontakten.
Med kontrol over den smarte stikkontakt kan du ligge i sengen og tænde for strømmen til kaffemaskinen, eller du kan f.eks. tænde for el-radiatoren i sommerhuset, så der er dejlig varmt, når du ankommer.
Stikkontakterne kan i reglen bruges til apparater op til 16A strøm. Det giver mulighed for at bruge stikket sammen med mere strømkrævende apparater som f.eks. en vaskemaskine og en tørretumbler. Som sikkerhed er stikket er udstyret med en termisk sensor, som forhindrer at kontakten bliver overophedet.
Fordele ved Smart stikkontakter
- App betjening – Tændes og slukkes via app eller på en knap på selve kontakten.
- Skemalægning – Mulighed for at skemalægge hvornår stikket skal tænde og slukke.
- Integration – Mange stik kan bruges med Amazon Alexa, Google Assistant og IFTTT.
- Lavt forbrug – Kontakten har lavt strømforbrug både i standby og tændt tilstand.
- Brugervenlig – Nem opsætning på hjemmets Wi-Fi, som kan foretages af alle.
- Energitjek – Nogle modeller har indbygget energimåler, så du kan se forbrug.
Sådan kommer du i gang med at bruge smarte stikkontakter?
For at bruge en smart stikkontakt skal den tilsluttes til et trådløst Wi-Fi netværk, og du skal have installeret kontaktens app på din iPhone eller Android telefon.
Det er forskelligt, hvilken app der skal bruges til de enkelte fabrikater. App’en er altid gratis at download og anvende.
Selve installationen af stikket foregår ved, at du følger trin-for-trin-vejledningen i app’en, og er i de fleste tilfælde både nem og problemfri.
Vejledningen hjælper dig med forbinde din smart stikdåse til dit trådløse Wi-Fi netværk. Forbindelsen til netværket etableres hurtigt, og hele opsætningen tager kun nogle få minutter.
Det er muligt at tilslutte mere end et stik, og app’en kan samtidig bruges til at styre alle stikkontakter i boligen.
Smart stikkontakt til udendørs brug
Smart plugs er ikke kun til indendørs anvendelse. Faktisk kan de gøre lige så stor gavn udendørs.
Her kan du bruge Wi-Fi kontakterne til at tænde lyset på juletræet, havelamperne eller lyset i indkørsel og carport. Ofte er det ikke nødvendigt at lysene er tændt om natten eller i løbet af dagen. Ved hjælp af skemalægningen kan du selv vælge, hvornår lyset skal tænde og slukke.
Nogle kontakter kan endda registrere når du nærmer dig huset (via mobilens GPS) og tænde lyset inden du kører ind i indkørslen.
Du skal være opmærksom på, at vælge en smart plug der er beregnet til udendørs brug. Disse modeller er vandtætte, og kan klare påvirkningerne fra vind og vejr.
Du skal også være opmærksom på, om der er trådløst Wi-Fi signal, der hvor kontakten skal bruges. Hvis signalet ikke kan række så langt, kan du bruge en Wi-Fi Extender til at forstærke signalet.
Wi-Fi stikontakt med energimåler
En Wi-Fi stikkontakt med indbygget energimåler kan bruges til overvåge det strømforbrug, der går gennem kontakten, og giver dig mulighed for at se, hvor meget energi dine enheder bruger.
Når stikkontakten er tilsluttet en app på din smartphone, kan du altid følge med i energiforbruget og få et overblik over, hvor meget strøm det apparat der er tilsluttet bruger, både når det er tændt og i standby-tilstand.
Denne funktion er særlig nyttig til at identificere strømslugere i hjemmet, som du måske ikke er opmærksom på.
Energimåleren kan hjælpe dig med at reducere dine elregninger ved at vise, hvilke enheder der bruger mest strøm, så du kan tage beslutninger om, hvornår og hvor længe de skal være tændt – eller om de måske skal udskiftes.
Du kan også skemalægge eller automatisere tænd/sluk-tider baseret på forbrugsmønstre, hvilket gør det nemmere at spare energi og penge på lang sigt.
Hvilken smart stikkontakt skal du vælge?
Når du skal vælge en smart stikkontakt, er der flere faktorer, du bør overveje for at finde den model, der passer bedst til dine behov.
Her er nogle tips til at hjælpe dig med valget:
- Kompatibilitet med dit smart home system: Sørg for at stikkontakten er kompatibel med de enheder og assistenter, du allerede bruger, som Amazon Alexa, Google Assistant eller Apple HomeKit. Det sikrer, at du kan integrere stikkontakten i dit eksisterende setup.
- Funktioner: Overvej hvilke funktioner du har brug for. Ønsker du muligheden for energiovervågning, eller er det nok at kunne tænde og slukke enheder? Nogle modeller tilbyder mere avancerede funktioner som skemalægning og automatisering, hvilket kan være en fordel, hvis du ønsker mere kontrol over dine enheder.
- Opsætning og brugervenlighed: Vælg en model, der er nem at sætte op og bruge. Det kan være en fordel at vælge en stikkontakt med en intuitiv app og enkel installation, så du hurtigt kan komme i gang uden besvær.
- Design: Hvis stikkontakten skal være synlig, kan designet også spille en rolle. Vælg en model, der passer godt ind i dit hjem, både i størrelse og udseende.
- Pris: Pris kan variere meget mellem forskellige modeller og brands. Overvej, hvad der passer bedst til dit budget, men husk også at tage højde for kvaliteten og de funktioner, du får med.
De mest populære brands og modeller inden for smart stikkontakter er Ledvance Smart plug, Denver Smart Home stikkontakt, Philips Hue Smart Plug, Wiz Smart Plug og Nedis Smartplug. Disse mærker tilbyder forskellige funktioner og prisklasser, så der er noget for enhver smag og behov.
Læs mere og find de bedste priser på Pricerunner:
De smarte stikkontakter er kun en lille del af de muligheder, der er for at tilslutte Smart Home produkter i hjemmet. Du kan læse mere om, hvad Internet of Things er, og hvordan du kan bruge de smarte produkter til at gøre hverdagen lettere.
Andre artikler om smarte produkter og gadgets
Her er links til nogle andre artikler om smarte gadgets og produkter, som du sikkert vil synes om: