5 gode grunde til at bruge Power BI

Gode grunde til at bruge Power BI

Power BI er et Business Intelligence-værktøj, som benyttes til at designe og dele visuelt stærke rapporter på baggrund af data, du allerede har i din virksomhed. Power BI har en venlig brugergrænseflade, og Microsoft tilbyder en webservice (Power BI Desktop), det gør det nemt at dele rapporter med kollegaer på en struktureret måde.

Derudover er Power BI et af de førende rapporteringsværktøjer – bl.a. pga. den attraktive pris. Power BI Desktop er nemlig gratis at downloade, og du kan få Power BI Pro for et mindre månedligt beløb pr. bruger. 

Nedenfor vil vi liste fem af de helt store fordele ved at bruge Power BI.

Nemt at bruge

En af de største fordele ved Power BI er, at værktøjet er nemt at bruge. Power BI giver brugere adgang til stærke funktionaliteter uden behov for kendskab til programmering eller anden specialiseret viden. Brugere er i stand til hurtigt at oprette rapporter og dashboards fra flere datakilder med drag-and-drop-funktionalitet. 

En anden grund til at Power BI er nem at bruge er den høje genkendelighedsfaktor. Kommer du fra et andet Office-produkt, f.eks. Excel, så vil du opleve, at der er mange lignende funktioner, f.eks. at ikonerne er de samme, og måden programmet er bygget op på, er meget lig det, der findes i Excel og de andre Office-produkter. Hvis du er vant til at skrive koder i Excel, så tager det formelsprog, der ligger i Power BI (DAX) udgangspunkt i nogenlunde den samme syntaks, som der er i Excel. På denne måde kommer du hurtigt i gang med at lave nogle avancerede ting.

Understøtter samarbejde og opdateringer i realtid

Power BI understøtter også samarbejde, og giver dig mulighed for let at dele dine dashboards og rapporter med andre indenfor eller udenfor din organisation ved hjælp af Power BI Workspaces. Du styrer selv, hvem der har adgang til rapporterne og hvem, der har tilladelse til at redigere, lave en kopi eller dele med andre kolleger. 

Alle dashboards og rapporter kan opdateres i realtid, hvilket giver slutbrugere mulighed for hurtigt at løse problemer og identificere muligheder. Kilderne til realtidsdata kan f.eks. være sensorer på fabrikker, sociale medier, forbrugsdata for tjenester og andre tidsfølsomme kilder.

Alle dine data samlet ét sted

Power BI gør det utroligt nemt at samle dine data på ét sted for større tilgængelighed, organisering og synlighed i din rapporteringsindsats. Værktøjet understøtter 70+ connectors out-of-the-box, hvilket gør det muligt at indlæse data fra en bred vifte af cloud-baserede kilder såsom Azure (Azure Data Warehouse), DropBox, Google Analytics, SalesForce, OneDrive – men også Excel spreadsheets, CSV-filer og andre data, der findes on-premise.

Med de indbyggede connectors kan du indlæse pre-built Power BI dashboards på få sekunder og udføre analyser på få minutter – og du kan altid skræddersy dem yderligere efter behov. 

Governance og sikkerhed

En anden god grund til at bruge Power BI er sikkerheden, værktøjet tilbyder. Udover Power BI Workspace Security, der giver mulighed for at styre hvem, der har adgang til hvilke rapporter og datasæt – og i hvilket omfang- så er Power BI sikret end-to-end med dobbelt kryptering.

Mistænkelig adfærd kan hurtigt identificeres med oversigt-mulighederne i Power BI og Microsoft Cloud App Security Portal. Power BI er derudover bygget således, at det imødekommer data compliance-regler både på lande- og industri-niveau.

Vil du vide mere?

Der bør således ikke herske nogen tvivl om, hvor stor en værdi Power BI kan tilbyde din virksomhed. Hvis du vil vide mere om Power BI, så kan du blive klogere hos Kapacity.dk.

Læs også disse artikler på Helpdesken.dk

Hjælp mig med at dele artiklen