Microsoft Power BI er et værktøj, der hjælper dig med at få et hurtigere og bedre overblik over data. Power BI indsamler data fra dine forskellige datakilder, og giver dig et visuelt billede i form af diagrammer og lignende. På den måde kan du hurtigt og let overskue store mængder data, uden at bruge en masse tid på databehandling.
Hvis du tidligere har arbejdet med at analysere store mængder data, så ved du hvor svært, det kan være at overskue alle input. Det kan være svært at beslutte, præcis hvilke faktorer der skal kigges på, og ikke mindst hvilke data der skal handles på.
Data er guld for alle virksomheder, og hvis du bruger dine data rigtigt, kan de bruges til at styre din virksomhed i den rigtige retning. Du skal ikke længere styre virksomheden på mavefornemmelser, men på reelle facts. Data bruges bl.a. til at opfange signaler, så du kan handle i tide på opsving eller nedture.
Klik og se indholdsfortegnelsen:
Hvad er Power BI?
Power BI er et Microsoft værktøj, der i løbet af ganske kort tid, er blevet utrolig populært, blandt mange der arbejder med Business Intelligence.
Med dette værktøj kan du indsamle data fra lokale datakilder, Excel, Salesforce, Google Analytics, SQL DB og mange andre. Power BI konverterer data til overskuelige grafer, så du altid har opdaterede analyser ved hånden.
Rapporterne fra Power BI kan let deles med kollegaer og samarbejdspartnere, så vigtige beslutninger kan tages ud fra et datadrevet grundlag.
Hvis du er på farten, og får brug for at tjekke salgstal, budgetter, lagerstatus og lignende, så kan du tilgå alle oplysningerne fra en Power BI app på din smartphone.
Fra det smarte Power BI dashboard kan du grave dybere i dine data, end du har kunnet tidligere, og du kan let præsentere resultatet for personer, der ikke er vant til at kigge på tal.
På YouTube kan du se en præsentation af Power BI, der viser et eksempel på, hvordan du kan hente data ind i programmet.
Download Power BI Desktop gratis
Power BI findes i flere versioner, som du vælge efter behov. Power BI Desktop er den gratis udgave, som kan bruges af mindre virksomheder, og af dig der gerne vil teste programmets funktionalitet.
Du kan downloade Power BI Desktop her.
Power BI Pro og Power BI Premium har flere funktioner, og henvender sig primært til større virksomheder med meget data.
Hvor kan jeg lære at bruge Power BI?
Som du nok allerede har regnet ud, så er Power BI temmelig omfattende. Det betyder desværre også, at programmet kan være svært at komme i gang med uden den fornødne hjælp.
Heldigvis findes der en masse guider på nettet, og bl.a. på Microsofts Power BI blog, kan der hentes meget viden.
Hvis du selv vil studere programmet nærmere, har Microsoft lavet denne guide, som angriber funktionerne i Desktop udgaven fra en ende. Guiden er på dansk, og let at forstå og følge.
Tag et Power BI kursus
Hvis du virkelig vil lære noget om Power BI, kan det klart anbefales at følge et kursusforløb, som f.eks. Proximo’s online Power BI kursus.
På dette kursus får du 12 timers online træning, som gør dig til Power BI superbruger – helt uden forudgående kendskab til programmet. Kurset starter fra bunden, og tager dig også igennem installation og opsætning af programmet.
Der er tale om et kursus, der giver praktisk undervisning og de indbyggede opgaver og quizzer, gør dig i stand til at gå i gang med programmet straks. Opgaverne har tillige den funktion, at de får dig til at huske, hvad du lært – og det er jo ikke så dårligt.
Du får permanent adgang til kurset, så du altid kan gå tilbage og få opfrisket indholdet. Et program som Power BI udvikler sig hurtigt, så derfor giver Proximo dig adgang til alle fremtidige opdateringer, der måtte komme til kurset.
Hvis du vil vide mere om kurset, kan du tjekke indholdet her.
Power BI wiki
Her får du et hurtigt indblik i nogle af de mest stillede spørgsmål om Power BI.
Microsoft Power BI indsamler data fra forskellige datakilder, og præsenterer resultatet på en overskuelig og letforståelig måde.
BI eller Business Intelligence er en betegnelse for en metode til at skabe overblik over data. Det kan være salgstal, antal besøg på en webshop, produktionstid, lagerstatus og meget mere. Du ved sikkert selv, hvilke data din virksomhed har brug for.
Programmet kan bruges til at indsamle data fra forskellige platforme, og dermed få overblik over en virksomheds nøgletal. Du bestemmer selv hvilke KPI’er der er vigtige for dig, og rapporterne kan let deles med andre.
Power BI Desktop er gratis – Download programmet fra linket i artiklen.
Ja, det gør der. Tjek f.eks. Microsofts hjemmeside, og kurset fra Proximo, der nævnes herover.
Andre læste også disse artikler
Her på Helpdesken.dk kan du læse flere andre artikler om Microsoft programmer. Læs f.eks. om:
- Få Hotmail i Outlook – Trin-for-trin guide
- Hvordan laver man et budget i Excel
- Hvad er Office 365 og hvordan virker det
- Scan til PDF med OneDrive app og del dokumenter
- Find dokument der ikke er gemt i MS Office
Se alle artikler om Microsoft her.