Få Hotmail.com i Outlook – Trin-for-trin guide

Hot mail i Outlook - Trin-for-trin guide

Hotmail er en meget populær tjeneste, der bruges af millioner af mennesker verden over. Microsoft har ganske vist ændret tjenestens navn til Outlook.com, men Hotmail lever videre i bedste velgående. Her kan du læse, hvordan du kan modtage dine Hotmails i Microsoft Office programmet Outlook.

Alle har minimum én mailadresse, men mange af os har flere. Derfor kan det være uoverskueligt at holde øje med dem alle.

Hvis du også benytter flere forskellige mailtjenester, kan du med fordel samle dem alle i Outlook mailprogrammet. På den måde slipper du for at logge ind på flere forskellige sider, for at læse dine mails.  Det hele er samlet i Outlook, og du kan sende og modtage mails derfra. Her får du en guide i 8 trin, til at få din Hotmail ind i Outlook.

Få Hotmail ind i Outlook

Når du lægger Hotmail.com ind i Outlook, følger din indbakke, sendt post, papirkurv m.m. med.

Du kan stadig logge dig på Hotmail-hjemmesiden, og læse dine mails der, hvilket er smart, hvis du f.eks. vil læse dine mails på jobbet, på ferien eller andre steder.

Der er ikke så mange ben i at hente mails fra Hotmail ind i Outlook, når man altså ved hvordan man gør. Følg trin-for-trin guiden, så er du klar om få minutter.

Her er guiden, se detaljerne nedenunder:

  1. Åbn Outlook
  2. Klik på fanen Filer
  3. Klik på Tilføj konto
  4. Klik på Modtag Hotmail i Outlook
  5. Udfyld felterne
  6. Klik på Næste
  7. Klik på Udfør
  8. Genstart Outlook

Start med at åbne Outlook og vælg fanen Filer

Modtag Hotmail i Outlook
Opret en ny mailkonto i Outlook

Derefter klikker du på Tilføj konto

Modtag Hotmail i Outlook
Sådan får du Hotmail ind i Outlook mailprogrammet

Udfyld felterne med navn (det navn modtageren af dine mails skal se), mailadresse og adgangskode.

Når alle felterne er udfyldt bliver knappen Næste aktiv. Tryk på den.

Efter et øjeblik er din nye konto i Outlook konfigureret. Når der står Tillykke på skærmen, skal du klikke på Udfør for at færdiggøre installationen.

Genstart Outlook, som du bliver bedt om, og Outlook begynder at hive dine eksisterende mails ind i programmet.

Fjerne en konto fra Outlook

Hvis du på et tidspunkt vil fjerne kontoen igen, så kan du selvfølgelig sagtens gøre det.

  1. Åbn Outlook
  2. Klik på fanen Filer
  3. Klik på Kontoindstillinger
  4. Klik på Kontoindstillinger igen
  5. Marker Hotmail kontoen
  6. Klik på Fjern

Selvom du fjerner din Hotmail i Outlook, vil dine mails ikke blive slettet. Du har altid mulighed for at læse dem ved at logge ind på Hotmail.com.

Flere tips til Hotmail og Outlook

Når du opretter en ny mail, kan du vælge om det skal være en Outlook.dk, Outlook.com og Hotmail.com adresse. Det er valgfrit, om du vælger den ene eller den anden – Du bestemmer, og det er ganske gratis at oprette Hotmail.com og de øvrige.

Når du har installeret flere forskellige mailadresser i Outlook, er der er én standardkonto. Denne konto vil blive brugt som afsender, når du opretter en ny mail. Hvis du hellere vil bruge en af dine øvrige mailadresser som afsender, så vælger du blot det, inden du sender mailen.

Du har også mulighed for at modtage din Hotmail.com på mobilen. Se her hvordan du får Hotmail påiPhone og Android.

Husk altid at vælge en sikker adgangskode til din mailkonto. Det vil være superærgerligt, hvis andre fik adgang til dine private mails. Hvis du vil have hjælp til at finde en god adgangskode, og til at huske den, så læs artiklen om LastPass Password manager her.

Få den nyeste version af Outlook mailprogrammet

Hvis du endnu ikke har fået købt den seneste version af Outlook, så prøv at kigge på e-Gear.dk. Her kan du købe bl.a. Office programmer og mange andre programmer.

Du kan downloade programmerne med den samme, så du kan være i gang om få minutter.

Andre artikler om Hotmail og Outlook

Hjælp mig med at dele artiklen