Åbn flere faner ved start af Google Chrome

Åbn flere faner ved start af Google Chrome, og få vist alle dine favorit hjemmesider på én gang.

Hvis du ofte besøger de samme hjemmesider, hver gang du åbner Google Chrome, så kan du lave en indstilling, der åbner alle dine favoritsider samtidig.

Læs her hvordan du automatisk åbner alle de faner du ofte bruger, når du starter Chrome.

Åbn flere faner ved start af Google Chrome

Klik på Tilpas-knappen i øverste højre hjørne (den med de 3 lodrette prikker) og vælg Indstillinger

Under punktet Ved opstart flytter du markeringen til Åbn en bestemt side eller en række sider og klikker påTilføj en ny side

Åbn flere sider ved opstart af Google Chrome
Her skal du indtaste links, på alle de sider du vil åbne, hver gang du starter Chrome.

Det kan f.eks. være links til:

  • https://www.google.dk/
  • http://www.facebook.com
  • http://bt.dk

For at sikre at du ikke skriver forkert, er det letteste at åbne den pågældende side, kopiere linket og indsætte det på listen.

Klik på Tilføj for at føje linket til listen.

Du kan vælge præcis de hjemmesider du vil, og så mange du har lyst til.

Når du er færdige med at tilføje links, lukker du fanen Indstillinger.

Næste gang du åbner Google Chrome, bliver de hjemmesider du har angivet automatisk åbnet, på hver deres faneblad.

En hurtig måde at tilføje de ønskede sider på er, at åbne alle siderne på hver deres fane og klikke på Brug aktuelle sider

Tilføje eller slette sider der automatisk åbner

Du kan altid gå ind og slette, redigere eller tilføje links. Det gør du ved at gå ind i menuen Ved opstart igen. Klik på de 3 lodrette prikker ud for linket og vælg Fjern eller Rediger.

Andre artikler med tips til Google Chrome

Her på Helpdesken.dk findes der en del andre artikler med tips til Google Chrome. Måske vil du synes om nogle af disse artikler: