Med funktionen Outlook brevpapir kan du lave mails med flotte baggrunde og skrifttyper. Funktionen kaldes også Outlook Tema, og i kombination med Outlook skrifttyper, kan du lave e-mails med professionelt og personligt præg.
Når du sender en e-mail, er det umiddelbare udseende meget afgørende for det førstehåndsindtryk, som modtageren danner sig af dit budskab.
Derfor kan det være en god idé, at eksperimentere med at peppe e-mailen op med et lækkert Outlook tema. Outlook har nemlig indbygget en masse forskellige temaer med baggrunde og flotte skrifttyper.
Hvis du endnu ikke har fået købt den seneste version af Outlook, så kan du købe og downloade Outlook, Office og en masse andre programmer hos e-Gear-dk
Klik og se indholdsfortegnelsen:
Find det rigtige Outlook brevpapir
Valget af Outlook brevpapir og tema bør altid afspejle, den situation din e-mail skal benyttes i.
Hvis du skal invitere det lokale fodboldhold til julefrokost, synes de fleste, at en e-mail der udstråler fest og farver, er sjov at modtage.
Sender du derimod en jobansøgning til et revisionsfirma, bør du overveje, om sammensætningen skal være mere afdæmpet og professionel.
Vidste du i øvrigt: At hvis du ofte sender e-mails med samme opsætning, kan du spare meget tid ved at lave en Outlook e-mail skabelon. En skabelon benytter altid de samme skrifttyper, baggrunde og mail signaturer.
Herunder får du tips og idéer til at benytte baggrunde og skrifttyper i Outlook.
Vælg Outlook brevpapir og skrifttyper
Inden du kan begynde at benytte specielle baggrunde og skrifttyper, skal du sikre dig, at Outlook meddelelsesformat er sat til HTML.
Det gøres ved at klikke i menuen på:
Filer -> Indstillinger -> Mail -> Vælg HTML i rullepanelet
Lidt længere nede, i samme vindue, finder du knappen Brevpapir og skrifttyper. Klik på knappen og vælg fanebladet Personligt brevpapir.
På knappen Tema kan du vælge mellem mange færdige temaer.
Temaerne har predefinerede skrifttyper og forskellige former for brevpapir, der vil blive brugt som baggrund i dine e-mails.
Der er mange at vælge imellem. Derfor kan det godt betale sig at bruge lidt tid på, at finde det Outlook tema der passer bedst til den aktuelle situation.
I dette vindue kan du tillige vælge en anden skrifttype, skriftfarve osv. for henholdsvis nye e-mails samt svar og videresendelser.
Brug Outlook brevpapir i en enkelt meddelelse
Hvis man kun vil benytte særligt brevpapir eller tema i en enkelt meddelelse, vælges Nye elementer i gruppen Ny. Vælg Send e-mail med -> Mere brevpapir. Vælg det ønskede tema og klik på Ok.
På fanebladet E-mail-signatur kan du oprette din egen personlige signatur. Læs her hvordan du kan lave din egen Outlook signatur blandt andet med links til din Facebook, Twitter og Linkedin profil.
Andre artikler med tips til Outlook
Her på Helpdesken.dk, findes der en masse andre artikler med til tips til Outlook og andre Microsoft Office programmer.
Du kan bl.a. læse om: