Har du styr på dit blodtryk? Forhøjet blodtryk sætter hjertet på overarbejde, og forøger risikoen for åreforkalkning, slagtilfælde, blodprop i hjertet, hjertesvigt og nyreskader. Disse skader kan undgås, hvis du er opmærksom på dit blodtryk.
Hvis du er i risikogruppen for forhøjet blodtryk (f.eks. ved stress, fedme og rygning), eller blot vil holde øje med, om blodtrykket ligger inden for grænseværdierne, så er et Bluetooth blodtryksapparat til hjemmebrug noget for dig.
Smart Home produkter indenfor sundhed, som f.eks. Blodtryksapparater, intelligente personvægte , termometre og elektriske tandbørster vinder frem, og er blevet en del af vores dagligdag med Internet og Things (IoT).
Klik og se indholdsfortegnelsen:
Mål blodtrykket i trygge rammer
Mange mennesker lider af det der populært kaldes “hvid kittel syndrom“. Det betyder, at deres blodtryk måles højere end det reelt er, når de får det målt hos lægen eller på sygehuset – Kun pga. de uvante omgivelser, og selve frygten for forhøjet blodtryk.
Med en Bluetooth blodtryksmåler kan du måle blodtryk i ro og mag hjemme hos dig selv, og du kan tilmed overføre alle målinger til din mobiltelefon, så du let kan præsentere din læge for resultaterne.
En jævnlig kontrol af blodtrykket vil samtidig sikre, at du kan komme i rettidig behandling, hvis dit blodtryk ændrer sig. Nederst i artiklen får du 9 tips der hjælper med at sænke blodtrykket.
Beurer blodtryksmåler med Bluetooth
Beurer er en anerkendt producent af sundhedsprodukter, og en pulsmåler med Bluetooth, er nogle af de mest populære produkter fra den tyske producent.
Du kan bruge blodtryksmåleren som den er, og aflæse dine målinger direkte i det store display. Men hvis du henter Beurer HealthManager app ned på din telefon, så får du mulighed for at overføre dine blodtryksmålinger via Bluetooth funktionen, og du får lettere ved at følge udviklingen i dit blodtryk.
Blodtryksmålerne kan typisk gemme oplysninger for 2 eller flere personer, så du kan dele måleren med din familie eller bekendte.
Blodtrykket måles ved hjælp af en manchet du spænder på overarmen, hvilket giver en mere præcis måling, end modeller der spændes om håndleddet. Manchetten kan reguleres i omkreds, så den kan bruges af de fleste.
Beurer blodtryksmålerne bruger typisk almindelige batterier, og har indbygget batteriindikator advarer dig, inden du løber tør for strøm.
LÆS OGSÅ: Tilslut Bluetooth enhed til iPhone- Sådan gør du
Beurer HealthManager App
Beurer HealthManager app er gratis at downloade og bruge. App’en giver dig let adgang til alle dine gemte blodtryksmålinger, hvilket er en stor fordel, når du f.eks. skal til lægen eller på hospitalet.
Udover blodtryk og pulsmålinger kan du registrere andre sundhedsdata, som vægt, søvn, blodsukker og aktivitet.
Dine gemte data vises på en overskuelig måde bl.a. ved hjælp af diagrammer og tabeller, og har desuden en smart dagbogsfunktion.
App’en kan downloades til både iPhone og Android. Blodtryksapparaterne er kompatible med alle nyere versioner af iOS og Android.
Hvilken Beurer blodtryksmåler med Bluetooth skal du vælge?
Når du er på jagt efter en Bluetooth blodtryksmåler, er der flere ting, du bør overveje. Her er nogle af de funktionen, som Beurer tilbyder i deres modeller:
- Stort letlæseligt display – Displayet bør have store tal, der er lette at aflæse.
- Risikoindikator – Giver et hurtigt overblik og advarer ved uregelmæssigheder.
- Manchet – Skal kunne justeres, så den passe til omkredsen på overarmen.
- Automatisk sluk – Sparer strøm hvis du glemmer at slukke apparatet efter brug.
- Antal brugere – Vigtig funktion hvis du vil dele blodtryksmåleren med andre.
- Hukommelse – Antal målinger der kan gemmes, ofte er 50-60 målinger fint.
- Gennemsnit – Beregner gennemsnittet af de seneste f.eks. 7 dages målinger.
- Hjertearytmi advarsel – Alarm der advarer ved uregelmæssig hjerterytme.
- Batteriindikator – Sikrer at du kan nå at skifte batterier inden de løber tør
Der følger typisk en praktisk taske til opbevaring med og en dansk brugsanvisning med billeder og illustrationer.
Hvad koster en Beurer Bluetooth blodtryksmåler?
Heldigvis er meget moderne elektronik falder væsentligt i pris, og det gælder også de elektronisk blodtryksmålere fra Beurer. Prisen ligger i den overkommelige ende, hvor alle kan være med.
Her er nogle eksempler på priser på Beurer blodtryksmålere fra Pricerunner. Klik på hvert produkt for at gå til Pricerunner og læse mere.
Mere info om blodtryk
Hypertension (forhøjet blodtryk) er ofte en overset lidelse, fordi mange mennesker ikke oplever ubehag eller symptomer ved for højt blodtryk. Derfor kaldes hypertension også ofte “Den stille dræber”
De fleste af os føler os (heldigvis) sunde og raske, men hvornår har du selv fået målt dit blodtryk?
Hvis du har mistanke om, at dit blodtryk er for højt eller for lavt, skal du altid kontakte lægen, for at få den korrekte rådgivning. Ændringer i blodtrykket kan skyldes sygdom, så det er vigtigt med en lægelig vurdering.
Hvad skal dit blodtryk være?
De fleste menneskers blodtryk ligger mellem 120/80 til 140/90. Hvis blodtrykket ligger over 140/90, vil det blive betragtet som for højt. Under 100/60 vil betegnes som for lavt blodtryk. For lavt blodtryk kaldes hypotension.
Dit blodtryk kan variere fra dag til dag, i forhold til tidspunktet på dagen, og afhængig af aktivitetsniveau umiddelbart inden målingen. Hvis du har været til træning eller løbet op af trapperne, lige inden du måler dit blodtryk, vil det være forhøjet.
Blodtrykket kan påvirkes af alder, og ældre mennesker kan have et blodtryk i den høje ende.
Hvordan måler du blodtryk?
Det er vigtigt at måle blodtrykket over en periode, f.eks. 2 gange om dagen i en uge (
Lige før morgenmaden og lige før aftensmaden). Når du har alle målingerne, tager du gennemsnittet af det målte blodtryk, og bruger det som rettesnor.
Du skal slappe af i mindst 10 minutter, og du må ikke ryge en halv time inden du måler blodtrykket.
Du skal foretage 3 blodtryksmålinger hver gang og målingerne skal foretages i mindst 3 dage i træk.
Hvordan sænker du dit blodtryk?
Som sagt skal du altid kontakte en læge, hvis du har mistanke om, at dit blodtryk ikke er som det skal være.
En forkert livsstil kan være skyld i forhøjet blodtryk, og du kan selv hjælpe med at sænke blodtrykket med disse råd.
- Undgå overvægt (læs evt. artiklen om Beurer BF700 kropsanalysevægt)
- Drik mere vand (blodtrykket stiger ved dehydrering)
- Undgå landvarig stress
- Undgå overdreven brug af salt
- Drik mindre alkohol
- Hold igen med sukker og kulhydrater (især slik, kager og fastfood)
- Spis ikke for meget lakrids
- Hold op med at ryge og bruge nikotin tyggegummi
- Dyrk motion
Sund livsstil har generelt en positiv effekt på blodtrykket.
Lignende artikler om sundhed
Hvis du synes om denne artikel, vil du sikkert også synes om disse artikler på Helpdesken.dk