Hvad er fibernet, hvad koster fibernet. og kan man overhovedet få fiber der hvor jeg bor? Det er nogle af de spørgsmål, jeg vil prøve at besvare herunder.
Fibernet er efterhånden blevet meget udbredt. Det er muligt at få fibernet i alle større byer, og udbredelsen er også gradvist på vej til en lang række mindre byer og landområder.
Fordelen ved fiberbredbånd er, at du kan opnå meget høje internethastigheder. Det giver mulighed for at streame film, TV-serier, musik og spille krævende spil via internettet.
En kraftig forbindelse giver ligeledes mulighed for at mange af os kan arbejde hjemmefra, og endog drive mindre erhverv fra hjemmeadressen.
Fibernet er utrolig stabilt, og der er meget sjældent problemer med teknikken.
Klik og se indholdsfortegnelsen:
Hvad er fibernet
Fibernet er højhastighedsinternet der er baseret på moderne lyslederteknologi, der gør det muligt at sende og modtage data meget hurtigt.
Fibernetkabler kaldes også for optisk fiber eller lyslederkabler, fordi data transporteres gennem kablerne ved hjælp af lysimpluser.
Lyslederne er lavet af glas eller plastik, og er utroligt tynde. En enkelt lysleder er ca. 10 mikrometer tyk, eller tynd om man vil. 1 mikrometer svarer til 0,001 millimeter.
En af forskellene på fibernet og almindeligt bredbånd er, at ved fibernet har du samme hastighed på upload som på download.
Hvad betyder upload og download
- Upload – Data du sender fra din computer eller smartphone
- Dowload – Data du modtager på din computer eller smartphone
Tidligere var det vigtigst, hvor hurtigt man kunne hente ting ned på sin computer (download). Hvis du f.eks. ser film på nettet eller henter programmer og filer, så er det vigtigt med en høj download hastighed.
De senere år er upload hastigheden, altså den hastighed hvormed du sender data til nettet, blevet mindst ligeså vigtigt.
Upload hastigheden har stor betydning, hvis du f.eks. spiller online spil på nettet, og gerne vil undgå at spillet “hakker”. Det samme gør sig gældende, hvis du taler i telefon via internettet, f.eks. over Skype eller lignende videotjenester.
Hvis du gemmer dokumenter og billeder på OneDrive, Google Drev, Dropbox osv., er det ligeledes din upload hastighed der afgør, hvor lang tid det tager at sende filerne afsted.
Du bruger også upload til at lægge videoer på YouTube og billeder på Facebook og Instagram, og når du vedhæfter filer i mails.
Fibernet har den fordel, at upload og download hastigheden er ens. Hvis din hastighed f.eks. er angivet til at være 100/100, betyder det at du har 100 Mb hastighed både op og ned.
Ved andre former for internetforbindelser ser du ofte at hastighederne varierer. Her kan en hastighed f.eks. angives son 100/10. Det betyder at du har 100 Mb i downlod, men kun 10 Mb i upload.
Det er ikke altid at ens upload og download har nogen praktisk betydning. Det afhænger helt af dit forbrug og behov.
Hvor er der fibernet
I de senere år, har udbygningen af fibernettet i Danmark været i kraftig vækst, og fibernet tilbydes nu mange steder.
Der kan leveres fibernet i alle større byer, og efterhånden også i mindre byer og i landområder. Der findes dog stadig en del områder i Danmark, hvor det endnu ikke er muligt at få fibernet.
På dette link kan du tjekke din adresse hos forskellige udbydere, og se hvem der tilbyder fibernet i dit område.
Hos flere udbydere er det muligt at tilmelde sig en liste og få besked, når nettet udbygges i et bestemt område.
Hvem udbyder fibernet
Det var TDC der startede med at grave fiberkabler ned, og efter nogle år kom energiselskaberne også på banen.
I dag findes der flere selskaber der udbyder fibernet. Blandt de mest kendte kan nævnes Yousee, Stofa og Waoo.
Hvad koster fibernet
Priserne på fibernet varierer selvfølgelig alt efter hvilket selskab du vælger.
P.t. ligger prisen for en 100/100 Mbit/s forbindelse på ca. 300 kr. plus eventuel oprettelse og tilslutningsafgift.
Installation af fibernet
Hvis der allerede er lagt fiberkabler ind i din bolig, så skal du bare tegne et abonnement hos en udbyder, som sørger for at installere en fiberboks. En fiberboks er inkluderet i oprettelsen, og du skal derfor ikke betale ekstra for den.
Gennem boksen kan du få internet, telefoni og TV, alt efter hvilket abonnement du vælger at købe.
Hvis der ikke er ført kabler ind til din bolig, så skal det naturligvis gøres først. Mange udbydere kører ofte kampagner med gratis indføring af kabler, men ellers kan den enkelte udbyder oplyse dig om prisen.
Hvis du bor i eget hus, tilbyder nogle internetudbydere at du selv kan grave fiberrøret ned. Røret skal ned i en dybde af ca. 45 cm., og i 10 cm. dybde skal der udlægges et varslingsbånd.
Hvis nogen graver i din have, støder de på varslingsbåndet, inden de graver dit kabel over.
Her kan du se hvad fibernet koster, hos nogle af de mest kendte udbydere.
Fordele og ulemper ved fibernet – Konklusion
Der er overvejende fordele ved fibernet, men der er selvfølgelig også et par ulemper.
Hvad er fibernet fordelene og ulemperne:
Fordele ved fibernet
- Fremtidsikring – Teknologien udvikler sig hurtigt, men med fiber er du sikret mange år frem i tiden
- Hastighed – Lysleder teknologien kan levere lynhurtigt internet, så hvis du vælger den rette hastighed, får du ingen problemer med at nettet ikke følge med. Derudover er der samme hastighed på upload og download
- Hastighedsgaranti – Fiber leverer den hastighed du betaler for. Ved DSL kan hastigheden svinge
- Stabil forbindelse – Forbindelsen er mere stabil end ved f.eks. internet gennem DSL
- Alt i et kabel – Gennem en fiberforbindelse kan du modtage internet, telefoni og TV i samme kabel
Ulemper ved fibernet
- Udbredelse – Fibernet kan endnu ikke leveres alle steder i Danmark
- Pris – Prisen er kommet ned i et leje, hvor de fleste kan være med, men du skal stadig slippe en god sjat penge hver måned
- Installering af kabler – Hvis der ikke allerede er fibernet i din bolig, kan det være både besværligt og dyrt at få det ført frem
Andre artikler om internet
Jeg håber du fik besvaret spørgsmålet “Hvad er fibernet”
Hvis du vil læse nogle af de øvrige artikler om internet, her på Helpdesken.dk, så er her et par forslag.