Søg
Close this search box.
Hvad er streaming

Hvad er streaming, og hvad betyder det at streame

Hvad er streaming, og hvad betyder det egentligt at streame TV programmer og musik? – Læs med og få svaret herunder.

Stream er det engelske ord for et vandløb eller en strøm, og det betegner begrebet streaming ganske godt.

Hvad er streaming af TV, radio og musik

Streaming betyder at du henter indhold fra internettet, samtidig med at du afspiller det.

Streaming af TV og musik er de mest kendte former, men du kan også streame bøger, podcast, radio, video, undervisningsmateriale og meget mere.

Når du f.eks. streamer et TV program henter du en strøm af data, som forbruges i takt med at du ser programmet. Der gemmes altså ingen data på den enhed du streamer på, så selvom du ikke har meget plads på f.eks. din telefon, så kan du sagtens afspille indholdet alligevel.

Du kan streame fra din computer, tablet eller telefon blot du har internetforbindelse og tilstrækkelig data i dit abonnement.

Streaming af TV udsendelser, film, serier og er populært som aldrig før, og da kraftige internetforbindelse og stor båndbredde ikke længere er en hindring, vinder streaming vinder mere og mere frem.

Hvad er streaming
Hvad er streaming og hvad betyder det at streame?

Vi vil se TV når det passer os

Vi vil se TV udsendelser når det passer os, og det er ikke nødvendigvis samtidig med at de sendes i fjernsynet.

Når du streamer en udsendelse eller en film, foregår det som nævnt via din internetforbindelse. Selve streamingen sker via en hjemmeside eller en app på din telefon eller tablet, og du kan dermed se TV, film og serier, ligemeget hvor i verden du befinder dig, blot der er internetforbindelse.

Denne form for streaming kaldes TV on demand – Altså TV når du vil se det, og på et tidspunkt hvor det passer dig bedst.

Hvad er streamingtjenester

Med TV on demand kan du se både nye og ældre TV udsendelser. Dermed kan du begrænse mængden af de programmer du optager, da meget indhold bliver liggende på den pågældende streamingtjeneste i lang tid.

Video on demand (forkortet VOD) er en betegnelse for streaming af film fra streamingtjenester som Netflix, Viaplay, HBO med flere, hvor du kan finde film og serier.

Streamingtjenester er en fælles betegnelse for udbydere af musik, TV og film.

De fleste streamingtjenester koster penge, men hvis du allerede abonnerer på en TV pakke, er streaming af TV pakken sandsynligvis inkluderet. DR TV kan altid ses gratis, men tjenester som f.eks. Netflix og TV2 Play og de fleste lignende tjenester, skal du betale for.

Streaming direkte til den store TV skærm

Mange nyere fjernsyn, såkaldte Smart TV, har indbyggede apps til de forskellige streamingtjenester, så du kan streame direkte på TV’et, og se udsendelserne på den store TV skærm.

En anden mulighed for at streame direkte til TV skærmen er at bruge Apple TV eller at streame via en Google Chromecast.

Offline streaming

Hos flere streamingtjenester bl.a. Netflix, Viaplay og Spotify, kan du downloade film og musik til din computer eller telefon.

I nogle tilfælde kan det være smart at hente film og musik ned på din enhed. Når programmerne er downloadet, kan du afspille indholdet, når du ikke har internetforbindelse. F.eks. når du sidder i et fly eller ikke vil bruge de dyre internetforbindelser i udlandet. Når du begynder at downloade indhold, er det den tilgængelige lagerplads på enheden der afgør, hvor meget du har plads til.

Konklusion på Streaming – Fordele og ulemper

Streaming er som sagt super smart, men der er selvfølgelig både fordele og ulemper:

Fordele

  • Du kan streame overalt. Du kan f.eks. se TV i sommerhuset eller på charterrejsen, i bilen og i bussen, bare du har internetforbindelse.
  • Du kan se TV programmer og film, på de tidspunkter der passer dig bedst
  • Stort set alt digitalt materiale kan streames, så mulighederne er uendelige
  • Der gemmes ingen data på din enhed (medmindre du downloader), så lagerplads er ikke et problem

Ulemper

  • Din computer og mobiltelefon bruger mere strøm når du streamer
  • Streaming bruger meget data, så du skal sørge for at tilpasse dine abonnementer
  • Nogle tjenester kræver stor båndbredde, for at undgå at film og videoer hakker (tjek kravene hos de enkelte udbydere)
  • De fleste streamingtjenester koster penge, i form af et månedligt abonnement eller betaling pr. film

Flere artikler om streaming

Jeg håber du kunne lide artiklen “Hvad er streaming”. Hvis du har lyst til at læse andre artikler med tips til streaming, så er her et par bud:

Hjælp mig med at dele artiklen