Hvad er VPN – Få svaret her

Hvad er VPN

Hvad er VPN, og hvornår er det smart at bruge det? Det er nogle af de spørgsmål, jeg vil prøve at svare på her. Som udgangspunkt kan VPN beskytte din identitet på nettet, og gøre dig “usynlig” for hackere og IT-kriminelle – Men også for alle andre der snager i, din færden på nettet. Så hvad betyder VPN, og hvordan kan du bruge det.

Hver gang du besøger en hjemmeside bliver din IP adresse gemt på hjemmesidens server. En IP adresse er så at sige din internetforbindelses nummerplade, og en hacker vil kunne bruge IP adressen til at forsøge at få adgang til din computer.

Desuden kan din internetudbyder følge med i, hvilke sider du besøger. Disse oplysninger må dog kun udleveres til politiet eller tilsvarende myndigheder.

Kort fortalt kan en VPN forbindelse skjule din IP adresse, og få det til at se ud som om, du befinder dig et andet sted, end du i virkeligheden gør – Du bliver anonym på internettet.

Hvad betyder VPN?

VPN er en forkortelse for Virtual Private Network eller på dansk et “Virtuelt Privat Netværk”.

Det vil sige et kunstigt netværk, der får det til at se ud som om, du har en anden IP adresse, end du rent faktisk har.

Hvad er VPN forbindelser

En VPN forbindelse fungerer ved, at du installerer et program på din computer eller mobiltelefon. Programmet sørger for at du bliver ledt igennem VPN tjenestens servere inden du rammer internettet.

Da VPN serveren står på en anden lokation, måske endda i et andet land, vil din rigtige IP adresse ikke være synlig, for den hjemmeside du besøger. Hjemmesiden vil få vist VPN serverens IP adresse i stedet.

Hvis udbyderen f.eks. har en server stående i Tyskland, vil du med et klik på en knap, kunne få en tysk IP adresse, og alle vil tro, at du befinder dig Tyskland.

Denne funktion kan være nyttig, hvis du er i udlandet, og ønsker at se danske streamingtjenester. Hvis du rejser uden for EU, er der f.eks. ikke adgang til Viaplay og flere andre tjenester. Ved hjælp af din VPN forbindelse kan du få det til at se ud som om, du befinder dig Danmark – og vupti – Så kan du se film og serier igen.

Derudover er der den fordel, at forbindelsen mellem dig og VPN serveren er krypteret. Dermed kan hackere og andre skumle personer, ikke kan opsnappe din trafik.

Illustrationen her viser hvordan din forbindelse går igennem VPN netværket og videre ud på internettet
Hvad er VPN
Image by Stefan Coders from Pixabay

Illustrationen her viser, hvordan din forbindelse går igennem VPN netværket og videre ud på internettet. Forbindelsen fra dig til VPN tjenesten er krypteret, og ingen kan kigge med der.

VPN på iPhone og Android

Mange af os benytter efterhånden mobil og tablet mere, end vi benytter computeren. Derfor vil det selvfølgelig også give god mening, at få VPN på mobilen.

Langt de fleste seriøse VPN tjenester tilbyder deres kunder VPN på iPhone og Android mobiler, som en del af abonnementet.

Mobilløsningen er ofte en app, der ændrer din telefons VPN konfiguration, og derved får adgang til VPN tjenesten.

Hvilken VPN skal jeg vælge?

Som nævnt findes der en masse forskellige VPN tjenester, du kan vælge imellem. Nogle er gratis, mens andre koster et månedligt eller årligt abonnement.

Som udgangspunkt skal du være meget forsigtig med de gratis udbydere. Det lyder super tiltalende, at du kan få gratis adgang til et VPN netværk, men ofte betaler du ved at udbyderen sælger oplysninger om din færden på internettet videre – Og det er jo ligesom det, vi gerne vil undgå. Der findes sikkert ærlige udbydere af gratis VPN, men medierne har skrevet meget om det modsatte.

Anbefalingen er derfor at bruge de få hundrede kroner det koster om året for en sikker og professionel VPN løsning.

5 tips du skal have i tankerne når du vælger VPN udbyder:

  1. Udbyderen skal selvfølgelig have en dansk VPN server, og derudover også et stort netværk af servere i resten af verden.
  2. Undersøg hvad andre mener om tjenesten ved at Google eller bruge Trustpilot.
  3. Tjek prisen der kan variere meget. Det kan dog være ret svært at gennemskue, hvad man reelt får for pengene.
  4. Seriøse udbyder logger ikke oplysninger om din færden. Se eventuelt hvad der står i udbyderens betingelser.
  5. Nogle udbydere har begrænsning på, hvor meget data du må bruge, og loft på hastigheden. Disse begrænsninger vil du gerne undgå.

Flere af de forskellige VPN netværk har ekstra funktioner indbygget som f.eks. ekstra kryptering, reklameblokering og flere andre ting. Disse ekstra ydelser har ikke noget med selve VPN netværket at gøre, men er med til at trække kunder til virksomheden.

Det kan være svært at vælge en VPN udbyder. Jeg har gode erfaringer med e-Gear.dk (annoncelink) der tilbyder flere løsninger til forskellige behov.

Er VPN lovligt

Som udgangspunkt er det fuldt lovligt at bruge VPN i det meste af verden, så længe du ikke er kriminelle hensigter.

Der er dog nogle meget lukkede og statskontrollerede lande, som ikke er så vilde med VPN forbindelser. Hvis du er i tvivl om lovligheden i et land, er det en god idé at tjekke det, inden du drager afsted med VPN installeret på telefonen.

Fordele og ulemper ved VPN

Der er både fordele og ulemper ved VPN forbindelser.

Fordele ved VPN:

  • Let at bruge – En VPN opkobling er super let at bruge, og du skal ikke sætte dig ind i indviklede procedurer.
  • Sikkerhed – Din IP adresse er skjult når du surfer på internettet, og du er godt beskyttet mod hackere og andre snushaner.
  • Anonymitet – Internetsiderne du besøger, får ikke vist din egen IP adresse, men derimod IP adressen på VPN serveren.
  • Reklamer – Du undgår reklamer der et specielt møntet på dig. Om det er en fordel eller en ulempe, kan diskuteres.

Ulemper ved VPN:

  • Hastighed – Du vil sandsynligvis opleve at internethastigheden bliver dårligere. Det skyldes at trafikken skal igennem VPN serveren inden den rammer internettet.
  • Omkostninger – Tjenesterne koster penge. Du skal regne med at betale fra omkring 20-30 kr. om måneden og op til omkring 100 kr. – Alt efter hvilken udbyder du vælger, og om du tilkøber ekstra produkter.
  • Adgang fra udlandet – Du kan få adgang til danske streamingtjenester og andre tjenester, når du er i udlandet.
  • Offentlig Wi-Fi – Du er godt beskyttet, når du benytter offentligt tilgængelige Wi-Fi netværk på caféer og lignende.

Jeg håber du er blevet klogere på spørgsmålet “Hvad er VPN”, og at du er klar til at beskytte dig selv og din computer.

Andre læste også disse artikler

Hvis du leder efter flere artikler i stil med denne, så tjek disse 5 eller gå til kategorien Guider

Hjælp mig med at dele artiklen