Hvordan ændrer man sit Instagram brugernavn

Hvordan ændrer man sit Instagram brugernavn

Hvis du vil ændre dit Instagram brugernavn, kan du let gøre det i profilindstillingerne. Dine gamle opslag, følgere, kommentarer osv. vil ikke blive slettet, men navnet der vises, vil fremover være dit nye brugernavn.

Dit brugernavn er det første man ser, når du laver et opslag og kommenterer på andres opslag. Derfor er det vigtigt, at dit brugernavn er iøjnefaldende og let at huske.

Brugernavnet er også det du bruger, når du logger ind på din Instagram konto.

Du skal dog overveje det nøje, inden du vælger at skifte brugernavn. Brugernavnet er dit “brand”, og ofte det eneste navn folk kender dig under.

Ligeså snart brugernavnet er ændret, vil det være det nye brugernavn der vises alle steder. Ingen vil kunne se dit tidligere brugernavn, og man kan ikke finde dig, ved at søge efter det gamle navn.

Vidste du iøvrigt, at man kan have op til 5 Instagram profiler på den samme telefon

Hvordan ændrer man sit Instagram brugernavn

Du kan ændre dit brugernavn på Instagram både i mobil app’en og på en computer.

Sådan ændrer du Instagram brugernavn i app’en

  • Åbn Instagram app’en på din mobiltelefon
  • Klik på dit billede i hjørnet
  • Vælg Rediger profil
  • Gå til feltet Brugernavn og indtast det nye navn
  • Tryk Færdig i øverste højre hjørne
  • Dit nye brugernavn vises nu i toppen af skærmen

Dit brugernavn skal naturligvis være unikt. Hvis du får en advarsel om at brugernavnet er optaget, så bliver du nødt til at vælge et andet navn.

Sådan ændrer du brugernavn på Instagram fra en computer

  • Log ind på https://www.instagram.com/
  • Klik på Profil ikonet øverst til højre
  • Vælg Rediger profil
  • Gå til feltet Brugernavn og indtast det nye navn
  • Klik på Indsend knappen nederst

Nu er dit brugernavn ændret.

Husk at fortælle at du har ændret brugernavn

Du kan evt. lave et opslag hvor du fortæller, at du ændrer brugernavn, og evt. hvorfor du ændrer det.

Husk at få rettet dit brugernavn alle steder.

Hvis du har links til dit brugernavn i blogindlæg, artikler, andre sociale medier, mailsignatuer osv., vil disse links ikke virke, når du har ændret dit brugernavn.

Få flere følgere på Instagram

Alle Instagram brugere vil gerne have flere følgere. Jeg har skrevet en lille artikelserie på foreløbig 5 artikler, der handler om hvordan man kan få flere følgere på Instagram. Artiklerne kan læses hver for sig, men det giver bedste mening at starte med denne.

Flere Instagram tips

Nu ved du hvordan du kan ændre Instagram brugernavn.

Hvis du er interesseret i at læse flere artikler med Instagram tips, så er her et par forslag:

Hjælp mig med at dele artiklen