Hvordan tagger man på Facebook, så andre kan se hvem der er på dine billeder og i dine opslag? Det kan du læse mere om i artiklen her.
Tagging blev lanceret af Facebook for adskillige år siden, og er efterfølgende blevet almindeligt på de fleste andre sociale netværk.
Når du tagger dine venner på Facebook, fortæller du dem at du omtaler dem i et opslag, og samtidig kan dine andre venner se hvem du er sammen med.
I denne artikel kan du læse om:
Hvad betyder det at tagge
Når du laver et opslag, kan du fortælle hvem du er sammen med, når du tjekker ind et bestemt sted, eller du kan nævne personerne i et opslag eller på et billede.
At tagge betyder at du nævner en person eller en Facebook side i dit opslag.
Når du tagger en ven eller en side, kan andre se din vens navn / sidens navn i dit opslag, og de kan klikke på navnet og hoppe til din vens profil.
Man kan også bruge et tag til at gøre andre opmærksom på et opslag, man gerne vil have, de skal se. Det gør man ved at du tagge personerne i opslagets kommentarer.
Personerne du har tagget får en notifikation om, at de er blevet tagget, og kan hoppe ind og læse opslaget.
Hvis nogen tagger dig, bliver du gjort opmærksom på, at du er blevet tagget. Hvis du ikke ønsker at være tagget i opslaget, kan du selv fjerne dit tag (se længere nede i artiklen)
Hvordan tagger man på Facebook
Som nævnt kan man tagge på flere forskellig måder:
Tagge personer i opslag og kommentarer
Hvis du tagge en person i et opslag eller i en kommentar, skriver du personens navn med stort begyndelsesbogstav.
Facebook viser en liste med mulige navne, og du vælger blot den rigtige person på listen.
Tagge personer på billeder
Når du har et billede på Facebook, som du vil tagge personer på, så trykker du på billedet, og derefter på ikonet der ligner et prismærke (tag = mærke på engelsk)
Facebook kan som regel selv finde ansigter på billederne.
Tryk på personerne, og skriv navnene på dem du vil tagge.
Du har også mulighed for at tagge personer på billeder i andres opslag. Det gør du på samme måde.
Tagge sider og grupper
Hvis du vil tagge en Facebook side eller en gruppe på Facebook, skriver du et @ efterfulgt af sidens navn.
Fjerne tags fra Facebook opslag
Hvis nogen tagger dig i et opslag eller på et billede, som du ikke ønsker at være tagget, kan du selv fjerne tagget.
Du fjerner dit tag ved at gå ind på opslaget, og trykke på de tre prikker i øverste hjørne. Her kan du vælge at fjerne tagget.
Du kan også ændre dine indstillinger så du selv skal godkende et tag, før det bliver offentliggjort på Facebook. Det gør du under Indstillinger for tidslinje og tagging i dine Privatindstillinger
Hvilke opslag er jeg tagget i på Facebook
I din Aktivitetslog på Facebook kan du se alle de opslag du er blevet tagget i.
Du kan se alle tags helt tilbage til det tidspunkt, hvor du oprettede dig på Facebook.
Andre artikler om Facebook og andre sociale medier
Her er et par forslag til nogle andre artikler, som du måske vil læse:
- Hvordan laver man en Facebook side
- Knytte Instagram sammen med Facebook
- Slette en Facebook konto – Sådan gør du
- Hvad betyder hashtag, og hvordan bruger man det
- Flere følgere på Instagram – Den perfekte Instagram profiltekst
Jeg kan også anbefale dig at læse en artikel skrevet af Forbrugerrådet Tænk om beskyttelse af dine Facebook data