Søg
Close this search box.

Skjul Facebook statusopdateringer fra irriterende venner

Skjul Facebook statusopdateringer fra bestemte personer, og slip for at se deres opslag i nyhedsstrømmen. Personerne selv får ikke noget at vide, så du behøver ikke være bange for at nogen bliver sure.

Irriterende Facebook venner

Vi har sikkert allesammen venner på Facebook, som vi af og til bliver lettere irriterede på. Enten fordi de poster den ene jammerlige statusopdatering efter den anden, eller fordi samtlige af deres opdateringer handler om deres katte, hunde, mad eller børn.

Den lette måde at slippe af med dine venners irriterende opdateringer er, at slette dem som venner. Ofte er det ikke det man ønsker, og du risikerer at folk bliver sure eller kede af det.

En lidt blidere fremgangsmåde er, at skjule personens opdateringer. På den måde kan du altid ombestemme dig, og senere vælge at få vist opdateringerne igen.

Hvis du vælger at slette personen, skal du anmode om nyt venskab, og så har du måske balladen.

Hvis du kan nikke genkendende til problematikken, så læs videre og se hvordan du kan løse problemet, uden at såre nogens følelser.

Skjul Facebook statusopdateringer for bestemte venner

Skjul Facebook statusopdateringer
Skjul Facebook statusopdateringer

Start med at klikke dig ind på et af din vens opslag.

Klik på de tre prikker i øverste højre hjørne af opslaget, hvorved dette billede kommer frem.

Klik på “Følg ikke længere…“. Denne vens opdateringer vil fremover være skjult på din Nyhedsside på Facebook. Din ven vil ikke få noget at vide om at du skjuler opslagene, og I vil stadig være Facebookvenner.

Hvis du fortryder at du har skjult opslagene, kan du altid gå ind og klikke på knappen igen.

Når du vælger at skjule en vens statusopdateringer, skal du naturligvis være bevidst om, at det er alle opdateringer du spærrer.

Hvis du alligevel bliver nysgerrig efter at se vennens opdateringer, kan du gå direke ind på profilen, og læse dem der.

Du kan også vælge at Snooze din ven i 30 dage. Når de 30 dage er gået, vil du igen begynde at se din vens statusopdateringer.

Læs også disse artikler med tips til Facebook

Her er et par andre artikler om Facebook, som du måske vil synes om.

Hjælp mig med at dele artiklen