10 ting du kan bruge din gamle iPhone til

10 ting du kan bruge din gamle iPhone til

Hvis du er en af de mange, der har skiftet din iPhone ud med en nyere model, så går du måske og overvejer, hvad du skal bruge den gamle iPhone til?

Den mest oplagte mulighed er selvfølgelig, at sælge den gamle iPhone (annoncelink) og bruge pengene til hjælp til at finansiere købet af den nye. Ofte kan man da også være heldig, at få en god pris for den, f.eks. på Green.dk.

Gider du ikke have besværet med at sælge telefonen, så behøver den ikke at ligge i skuffen og samle støv, der er nemlig et hav af anvendelsesmuligheder.

10 ting du kan bruge din gamle iPhone til

Her har du 10 forslag til forskellige ting, du kan bruge den aflagte iPhone til. Hvis du har andre idéer til anvendelsesmuligheder, så skriv endelig en kommentar og del din idé.

Brug din iPhone til at høre musik

Læg noget musik på din aflagte iPhone, eller installer Spotify eller en af de andre musiktjenester på den. Du kan også hente en radio app, og bruge den som køkkenradio, eller til at høre musik i bilen.

Sammen med en Bluetooth eller Wi-Fi højtaler har du det perfekte lydanlæg, og du slipper for afbrydelser fra beskeder og opkald, som når du bruger din egen telefon.

Der findes trådløse højtalere i alle størrelser og prisklasser. Nogle højtalere giver mulighed for, at du kan udbygge dit musiksystem til at omfatte flere rum. Du kan spille den samme musik på alle højtalere, eller du kan spille forskellig musik på hver enkelt højtaler.

iPhone som overvågningskamera

Der findes forskellige apps, bl.a. AtHome, der kan fjernstyre kameraet på en iPhone.

Du skal installere AtHome Camera på den iPhone du vil se overvågningen på, og AtHome Video Streamer på den iPhone du vil filme med. Begge apps er gratis, men du kan tilkøbe forskellige ekstra funktioner.

Når de 2 apps er installeret, skal du placere din iPhone med Video Streameren et strategisk sted i hjemmet, og så er du klar til at begynde overvågningen.

Om aftenen kan du tænde og slukke for blitzen, så du også kan “se” i mørke, og du kan endda overføre tale mellem enhederne.

Her kan du læse en dybdegående beskrivelse af AtHome

Fed vækkeurs app

Smid dit gamle vækkeur ud, og brug din aflagte iPhone i stedet.

Mit vækkeur - Brug din gamle iPhone som vækkeur
Brug din gamle iPhone som vækkeur

Hvis du søger i Appstore, findes der en masse forskellige “vækkeurs apps”, hvor du ganske gratis kan hente et super lækkert vækkeur, med mulighed for forskellige flotte temaer og mange funktioner.

De enkelte apps har forskellige funktioner, men nogle af de almindelige features er f.eks.:

  • Forskellige temaer (både digital og analog udskive)
  • Fald i søvn, og blive vækket til musik fra din egen playliste eller til lyde som regnvejr, whitenoise eller åben ild.
  • Sleeptimer slukker for lyden efter et antal minutter, efter eget valg.
  • Indbygget vejrudsigt og temperatur.
  • Indstil lysstyrken i uret.
  • Snooze funktion når du vil trække tiden, inden du står op.
  • og mange flere spændende funktioner.

Se film

Ved hjælp af et HDMI kabel, Apple TV eller en Chromecast, kan du koble din iPhone til tv’et og streame film fra f.eks. Netflix, TV Play eller en anden streamingtjeneste og nyde filmen på din store tv skærm i stuen.

Ved at bruge den ekstra telefon, “låser” du ikke din nye telefon til fjernsynet. Du kan nemt bruge telefonen til andre ting, mens du ser TV, og signalet forsvinder ikke, når du bevæger dig for langt væk.

Internet telefoni

Ved at koble din iPhone på dit trådløse hjemmenetværk, kan du stadig bruge telefonen til tale- og videoopkald.

Der findes en del apps til det formål, men Skype er nok det mest kendte.

Spillekonsol til børnene

Installer en masse spil, og lad børnene spille på den. Lav eventuelt en konto til App store, så børnene selv kan hente gratis apps.

På den måde kan du have din egen iPhone i fred, og du undgår, at der pludselig er installeret spil og ændret i opsætningen.

GPS i bilen

Brug din gamle iPhone som GPS i bilen. Du kan bruge den indbyggede Kort funktion (som kræver internet), eller du kan hente en gratis GPS app som f.eks. Sygic, hvor du kan få kort installeret på din iPhone, så du kan bruge GPS funktionen, selvom du ikke er på nettet.

Det er muligt at hente kort over en lang række andre lande, så du også kan bruge funktionen i udlandet.

Madopskrifter

Hent nogle af de mange apps med madopskrifter, og placer din iPhone ved komfuret, så er du fri for at bruge kogebøger.

Computermus

Der findes flere forskellige apps, der kan lave din gamle iPhone om til en computermus, som du kan bruge til din bærbare pc eller Mac. Prøv f.eks. Remote Mouse

Digital billedramme

Din iPhone kan bruges som digital billedramme. Markér de fotos du vil vise og start “Lysbilledshow”, så har du din egen fotoramme, der kan stå fremme, og vise dine flotte fotos.

Flere artikler med tips til iPhone

Hjælp mig med at dele artiklen