Hvis du har lavet et Excel regneark, hvor du ønsker at bytte om på rækker og kolonner, så behøver du ikke skrive hele regnearket om.
I Excel findes der en funktion, hvor du kan bytte om på rækker og kolonner i et eksisterende regneark.
Det kan være en nyttig funktion i tilfælde af, man har fået lavet et regneark, hvor man enten ikke har “tænkt sig om” fra starten, eller hvor arket har udviklet sig i en uforudset retning, og har fået for mange kolonner i forhold til rækker, og dermed er blevet uoverskueligt.
Bytte om på rækker og kolonner i Excel
Lad os sige at du har lavet et regneark, som ligner det der er vist her.
Nu vil du gerne bytte om på rækker og kolonner.
Start med at markere cellerne i arket.
Højreklik derefter på markeringen og vælg Kopiér, eller tryk Ctrl+C
Placér markøren i en celle under dit skema og vælg Sæt ind på fanen Hjem.
Vælg den øverste venstre celle i det tomme område, hvor den nye tabel skal begynde. Åbn derefter menuen Sæt ind på fanen Hjem, og vælg Transponer rækker og kolonner. Du kan også højreklikke i destinationscellen og vælge Transponer.
Excel indsætter nu de kopierede data, så rækker bliver til kolonner og kolonner til rækker. Kontrollér resultatet, før du sletter de oprindelige indtastninger.
Se funktionen “Rotér 180 grader” på video
Hvis du vil se fremgangsmåden på video, kan du afspille videoklippet her.
Andre artikler om Microsoft Office
Jeg har skrevet nogle andre artikler om Microsoft Office som du måske vil synes om. Du kan også hoppe til Microsoft kategorien, og se alle artiklerne med tips til Microsoft produkterne.
Hej
Jeg sidder for første gang med Excel i Office 2013. Denne vejledning til funktionen med at bytte om på rækker og kolonner, når man indsætter en kopieret tabel, kan jeg kun følge indtil:
“Placér markøren i en celle under dit skema og vælg” Nu skal jeg vælge “indsæt speciel”, 2 gange hvis jeg højreklikker. I menuen der kommer frem, skal jeg vælge hvad der skal sættes ind, fx “Alt med kildetema” og herefter kan jeg vælge “transponer”, som står nederst til højre. Ikonet der ses i videoen er ikke her hos mig.
Hej Tine
Underligt at du ikke har ikonet, men det kan også findes under “Sæt ind”
Hilsen
Stig – Helpdesken.dk