Undgå at tælle din egen trafik i Google Analytics, hvilket vil give dig et skævt billede af, hvor meget trafik dine hjemmeside reelt genererer.
Hvis du ofte besøger din egen hjemmeside, tæller dine besøg med i Google Analytics statistik over antal besøg, besøgte sider osv.
Hvis du ikke ønsker, at dine egne besøg på hjemmesiden tæller med i statistikken, kan det nemt undgås ved at opsætte er såkaldt filter i Google Analytics.
Et Analytics filter kan også bruges til at sortere andet trafik fra, som du ikke ønsker skal fremgå. F.eks. besøg fra spamsider osv.
Du skal kende din IP adresse
For at gøre det muligt at sortere dine egne besøg fra, kræver det at du kender din IP adresse.
Kender du den ikke, kan den nemt findes her på Helpdesken.dk – Find din IP adresse
Opsæt filter der fjener egen trafik i Google Analytics
Har du flere konti oprettet, vælger du den konto du vil ind på, og klikker på Administrator knappen menuen.
Klik ind på siden, i dette tilfælde Helpdesken.dk

I kolonnen Visning klikker du på Filtre.
I det nye vindue klikker du på + Tilføj filter.
Indtast et navn til dit filter f.eks. Udelad egen trafik.
Vælg Ekskluder -> trafik fra IP-adresserne -> der er lig med i rullepanelerne.
Indtast din IP adresse i feltet og klik Gem.

Nu bliver din egen trafik i Google Analytics tallene trukket fra, så du kun får talt de reelle besøgende med i statistikkerne.
Hvis du besøger din side andre steder fra, f.eks. fra din arbejdsplads eller lignende, kan du også sortere disse IP adresser fra.
Du skal bare oprette et filter til hver IP adresse.
Din IP adresse kan variere
Du skal være opmærksom på, at din IP kan skifte.
Medmindre din internet udbyder har givet dig en fast IP adresse (statisk IP adresse), vil din IP adresse kunne skifte.
Hvis adressen skifter, skal du selvfølgelig ændre det i Google Analytics.
Mangler du et godt webhotel
Hvis du mangler et godt webhotel, kan jeg anbefale at du kigger på Simply.com.
Jeg har brugt Simply.com i flere år efterhånden. Deres oppetid er i top, og deres service er hurtig og effektiv.
Har lige fulgt guiden (nem – tak for den) til at undgå at tælle egen trafik. Men har indsat ekstern IP adresse og bliver nu i tvivl om, om det skulle være den interne IP adresse.
Venlig hilsen Benthe
Hej Benthe
Det skal være den eksterne – Altså den du kan finde ved at klikke her
God dag
Hilsen
Stig – Helpdesken.dk
Tak for svar.
Hilsen Benthe
Nu har jeg brugt guiden her, men tallene reter sig ikke i Google Analytics’ resultater. Hvad kan det skyldes? Skal jeg også installere Google Tag Assistent?
Hej Marie
Jeg tror ikke du kan rette historiske data, men det skulle gerne virke fremover.
Hilsen
Stig – Helpdesken.dk
Jeg synes ikke rigtig det virker? Eller er det fordi at det ikke tæller med i statistikken, men bliver dog vist i realtid? Jeg har nemlig ekskluderet min ip-adresse, alligevel vises min egen trafik i realtid, til trods for at jeg har gjort tingene korrekt.
Hej Kim
Det skulle gerne skjule dine besøg, også i Realtime. Jeg har lige testet det på min egen opsætning.
Min Analytics ser sådan ud – Du skal indtaste din IP-adresse i feltet
Hilsen
Stig – Helpdesken.dk