Brug privat browser – Microsoft Edge InPrivate

Microsoft Edge InPrivate er en privat browser funktion der gør at du kan surfe på nettet, uden der gemmes informationer på computeren, om de sider du har besøgt. Funktionen svarer til Inkognito i Google Chrome og Private Browsing i Firefox.

Hvis du deler din computer med andre, kan det være hensigtsmæssigt, at de ikke kan snuse rundt i din færden på nettet, så her vil det være oplagt at bruge InPrivate browser.

Microsofts nye browser, Edge, har ligesom Internet Explorer indbygget InPrivate funktion som sikrer, at der ikke gemmes browserhistorik, cookies, midlertidige internet filer og anden data på computeren. Alle data slettes, når du lukker dine InPrivate faner.

Sådan aktiverer du Microsoft Edge Privat browser

  • Åbn Edge
  • Klik på Mere knappen (den med de 3 prikker, i øverste højre hjørne)
  • Vælg Nyt InPrivate-vindue

Du kan også åbne et InPrivate vindue ved at trykke på tastatur genvejen Ctrl+Shift+P

Alle de faner du åbner i det nye vindue, bliver også åbnet i InPrivate.

Automatisk åbning af Edge i InPrivate

Desværre findes der p.t. ingen muligheder for automatisk at åbne en privat browser, når du åbner Edge. Indtil videre skal InPrivate åbnes manuelt.

Automatisk åbning i Private Browsing er mulig i alle andre browsere, så på dette punkt er Microsoft Edge bagud. Funktionen findes i Internet Explorer, så hvorfor Microsoft har valgt ikke at implementere den i Edge, er uvist.

Der er mange der påpeger problematikken, så mon ikke der kommer en opdatering der fikser det, inden for overskuelig fremtid.

Du er ikke skjult med InPrivate Browser

Husk at Inprivate kun sletter dine spor, på den computer du arbejder på. Det vil være muligt at spore din IP adresse, fra de sider du besøger. Du er altså ikke usynlig på nettet med InPrivate, du sletter kun historik lokalt på computeren.

Læs lignende artikler

Læs mere om Edge på Microsofts hjemmeside, eller læs mere om browsere her på siden.