Sådan holder du dig selv og din telefon sikker

Sådan holder du dig selv og din telefon sikker, er skrevet af Nicolaj Hovmand Nielsen, som har sendt sin artikel til Helpdesken.dk.

Hvis du også har lyst til at dele din viden med læserne her på blogger, så læs her – Bliv skribent

Sådan holder du dig selv og din telefon sikker

Langt de fleste danskere ejer en mobiltelefon. Knap så mange er velvidende om, hvordan de beskytter deres telefon mod stjålne data og ubudne gæster.

Vi hjælper dig her med gode råd til, hvordan du bedst muligt optimerer sikkerheden på din telefon, så du undgår at blive udsat for tyveri.

Lav en kode på din telefon

Mange har allerede en kode på deres mobiltelefon, men er du en af de få uden en adgangskode, er det på tide at få en sikker kode lavet.

Med en kode på telefonen sikrer du dig, at andre ikke kan bryde ind på din mobil og hente personlige informationer.

Når du laver din adgangskode, er det klogest at undlade de nemmeste talkombinationer og mønstre. Undgå koder som 1234 eller 1111, da det er det første, folk vil gætte på.

Ignorer SMS’er med spam og lignende

Med 24 år på bagen har SMS-beskeden længe været brugt, og også til spam og fremskaffelse af vigtige personoplysninger.

En gang imellem modtager du sjove SMS’er, du ikke kender noget til. Og med god grund, da det højst sandsynligt er spam eller nogen, der ønsker at fuppe dig.

Ignorer disse SMS’er og lad vær med at undersøge sagen nærmere. Hvis det er nogen, der vil i kontakt med dig, kontakter de dig igen.

Lad være med at trykke på tilhørende links eller gå ind på hjemmesider, hvis du modtager sådan en besked.

Hent kun pålidelige apps

For at beskytte din telefon mod ubudne gæster anbefales det kraftigt, at du kun henter apps fra pålidelige udviklere tilknyttet App Store, Google Play Butik eller lignende.

Her er vished om, at apps er godkendte og velegnede til din telefon med et formål om at gavne dig.

Henter du en app udefra, er der ingen garanti for, hvad den står for. Derfor opfordrer vi folk til at holde sig til officielle apps. Men selv i disse situationer er det vigtigt, først at tjekke anmeldelser og betingelser for brug af app’en, da der kan slippe en svindler igennem nåleøjet.

Slet apps, du ikke bruger

Sørg for at holde din mobiltelefon up-to-date med apps. Dem, du ikke bruger, kan du med fordel slette. Ikke kun for at frigøre mere plads på din telefon, men også for sikkerhedens skyld.

Der kan være sikkerhedshuller via kodningen i apps, som kommer hackerne til gode, hvis du vælger at opdatere app’en. Det kan være en trojansk hest eller lignende. Slet derfor de ubrugte apps.

Dette gælder dog igen oftest mest uofficielle, mindre apps, der ikke har de største budgetter at arbejde med – og derfor prioriterer de anderledes.

Hvis det virker for godt til at være sandt, er det det nok også

Med sund fornuft kommer du langt. Hvis der er noget i en SMS, en app eller andre ting, der virker for godt til at være sandt, er det det højst sandsynligt også.

Får du en underlig SMS fra NETS eller en webshop, bør du overveje troværdigheden af indholdet. NETS vil som udgangspunkt aldrig kontakte dig over SMS.

Du kan eventuelt Google dig frem til, om andre har fået samme meddelelse (ud fra indhold, telefonnummer etc.). Er det tilfældigt, er det spam og fup, der sendes rundt?

Hvis du tænker dig om og er påpasselig, er du allerede kommet et langt stykke af vejen.

Flere tips til sikkerhed