Søg
Close this search box.

Sov bedre med søvnanalyse apps og værktøjer

En god nattesøvn er vigtig for, at du kan fungere godt i løbet af dagen. Der er udviklet en del søvn apps som kan analysere din søvn, og hjælpe dig med at sove bedre.

Forskere verden over er enige om, at dårlig søvn har en negativ indflydelse på dit helbred. Dårlig søvn bl.a. kan medvirke til svækket immunforsvar, forhøjet blodtryk, stress, fedme og hjertesygdomme.

Jeg skal dog ikke gøre mig yderligere klog på de helbredsmæssige konsekvenser ved for lidt eller for dårlig søvn. Blot kan det konstateres at energiniveau, humør og præstationer også påvirkes negativt.

Husk altid at lade en læge vurdere, om din søvnløshed skyldes helbredsmæssige årsager.

Hvordan bliver jeg klogere på min søvn

Hvis du vil forsøge at blive klogere på din søvn, findes der en række elektroniske hjælpemidler som kan hjælpe dig på vej.

En af de billigste løsninger er at bruge en app, der kan analysere din søvn og din søvnrytme. Herunder kan du læse om et lille udpluk, af de muligheder der findes.

Nogle puls- og fitnessure har også indbygget søvnanalyse. Hvis du har sådan et ur, kan det naturligvis også bruges. Jeg kan anbefale fitnessure fra Garmin som udover at registrere din søvn også tilbyder bl.a. aktivitets- og stressregistrering (alt efter model)

Tjek de forskellige fitnessure fra bl.a. Garmin her (annoncelink)

søvnanalyse fra Garmin Connect
Eksempel på søvnanalyse fra Garmin Connect

Apps der analyserer din søvn

En smartphone er udstyret med forskellige følsomme sensorer. Sensorerne gør det muligt at registrere din søvn ud fra bevægelse, lyde osv. De indsamlede data gemmes, så du kan analysere dit søvnmønster over en længere periode.

Sammen med dine egne notater i app’en, kan oplysningerne bruges til at klarlægge hvilke faktorer, der har indflydelse på din søvn. Det kan f.eks. være indtagelse af koffein eller alkohol, sport inden sengetid, TV kiggeri osv.

Når først du har fundet ud af, hvad der har negativ indflydelse på din søvn, er løsningen måske ikke så langt væk.

Som nævnt er udvalget af apps til søvnanalyse meget stort. Jeg har prøvet nedenstående, som giver et indblik i udvalget.

Sleep Cycle (IOS)

Sleep Cycle app
Sleep Cycle

Sleep Cycle analyserer din søvn og hjælper dig til at få en bedre nattesøvn. App’en kan integreres med Apple Health og udveksle data som puls og søvnanalyser.

Sleep Cycle har indbygget vækkeur, der vækker dig når du sover lettest, indenfor en tidsramme på op til 90 minutter, hvilket sikrer at du vågner frisk og veludhvilet. Hvis du har et Apple Watch, kan du bruge uret til at vække dig om morgenen.

Dine bevægelser er forskellige i hvert søvnstadie. Sleep Cycle bruger en lydanalyse til at identificere søvntilstande og spore dine bevægelser i sengen. 

Sleep Cycle har en opvågningsfase, der slutter ved det ønskede alarmtidspunkt. Under denne fase overvåger Sleep Cycle signaler fra din krop for at vække dig blødt, når du er i det lettest mulige sovefase.

Læg telefonen ved siden af dig i sengen og start app’en, inden du lægger dig til at sove. Næste dag kan du aflæse dit søvnmønster på en graf, og du skulle gerne føle dig mere udhvilet.

Læs mere på Sleep Cycles hjemmeside, der tillige indeholder en del artikler om søvn og gode råd til at falde i søvn.

Better Days (IOS)

Sov bedre med søvn apps - Better days
Better days

En app der er udviklet af sengeproducenten Auping, og som stort set har de samme funktioner som Sleep Bot.

Auping vil selvfølgelig gerne sælge dig en madras, men app’en har også en udmærket indbygget søvncoach.

App’en indsamler oplysninger om dit søvnmønster, og har som flere af de øvrige apps, indbygget et vækkeur, der vækker dig på det rigtige tidspunkt.

En graf i app’en viser din samlede søvnscore. Søvnscoren kan forbedres ved at deltage i forskellige udfordringer, som de kaldes. Udfordringerne går ud på at undgå koffein og alkohol om aftenen, spise mindre inden sengetid osv.

App’en indeholder en del forskellige søvntips som søvnbehov, sovemiljø, mad og drikke og aktiviteter.

Læg telefonen i sengen, ved siden af hovedpuden og start søvnplanen, for at begynde at indsamle data.

Denne app er på dansk til forskel fra de fleste andre apps, der er på engelsk.

God og overskuelig app, som er blandt mine favoriter.

Apps der hjælper dig til at falde i søvn

Hvis dit problem er, at du ikke kan falde i søvn, så findes der også apps der kan hjælpe med det.

Jeg er selv stor fan af “hypnose” apps, hvor en stemme hjælper dig til at slappe af og aflede tankerne.

I denne kategori vil jeg nævne to apps, som jeg synes fungerer godt. De er begge på dansk og kan bruges gratis, men med mulighed for at tilkøbe flere funktioner.

Mindfulness (Android, IOS)

Sov bedre med søvn apps - Mindfulness
Mindfulness

App’en har forskellige indspilninger der kan lyttes til, hvor en stemme får dig til at slappe af og falde i søvn.

Indeholder bl.a. en bodyscan der hjælper dig til at slappe af i hele kroppen ved at fokusere på alle kroppens muskler.

App’en har også en “Sov godt” indspilning, der hjælper dig med at falde i søvn.

Nogle af indspilningerne kan du lytte til gratis. Du kan købe alle indspilningerne (ca. 7 timer)

Tanke ro (IOS)

Tanke ro - Mindfulness app
Tanke Ro

Tanke ro er også en mindfulness app med indspilninger der hjælper dg med at slappe af og lave mindfulness meditation.

Bl.a. kan du lytte til en bodyscan og flere forskellige meditationer af forskellig længde. App’en har tillige en indspilning med afspænding til børn.

App’en er lavet af Kristina Bødker, der er certificeret mindfulness instruktør.

Alle indspilningerne kan aflyttes gratis.

Fald i søvn til behagelige lyde

Lyde som du forbinder med noget behageligt, kan være meget afslappende. Hvis du synes at regnvejr, bølgeskvulp eller fuglefløjt får dig til at slappe af, så findes der (naturligvis) også apps til det.

Sovelyde (IOS)

Sovelyde
Sovelyde

En af de mest alsidige apps jeg har fundet, er app’en Sovelyde. Du kan gratis lytte til 26 forskellige lyde, og hvis der ikke er nok, kan du købe flere i app’en.

Du kan gratis lytte til bl.a. aircondition, ventilator, tørretumbler, hårtørrer, kørsel i regn, hjerteslag, hvid støj og mange flere.

Der findes mange forskellige apps med afslappende lyde, så du kan selv lede efter flere.

Dine søvn apps

Jeg håber du kan få glæde af en af de nævnte søvn apps til at analysere din søvn, og forhåbentlig hjælpe dig med at sove bedre.

Hvis du finder andre søvn apps, eller du i forvejen bruger en søvnanalyse app som du er glad for, så skrive det i kommentarfeltet. På den måde kan andre få glæde af dit råd.

Sov Godt 🙂

Lignende artikler

Hvis du kunne lide artiklen om søvn apps, så vil du måske også tænke dig at læse nogle af de andre artikler om sundhed her på Helpdesken.dk.

Hjælp mig med at dele artiklen