Hvordan sletter man en Gmail konto, hvis man gerne vil beholde sin Google konto og de øvrige programmer der følger med?
Når du opretter en Google konto, får du automatisk en Gmail med i oprettelsen.
En Google konto giver adgang til alle Googles programmer som f.eks. Google Drev, Google Foto, Google Play Music og altså også Gmail.
Hvis du vil benytte dig af Googles programmer, men ikke ønsker en Gmail, så kan du vælge at slette den.
Klik og se indholdsfortegnelsen:
Hvad sker der når jeg sletter min Gmail
Hvis du aldrig har brugt din Gmail konto, så sker der ikke noget ved at slette den.
Hvis du allerede har taget din Gmail i brug, så skal du være opmærksom på, at dine mails og mail-indstillinger bliver slettet.
Din Gmail adresse vil ikke kunne overtages af andre, og din Google konto slettes ikke, selvom du vælger at slette din Gmail konto.
Hvis du senere vil genoprette din Gmail konto, så skal du gå til Gmail, logge dig på, og følge anvisningerne på skærmen.
Hvis det er noget tid siden du har slettet konto, vil du sandsynligvis ikke kunne få dine mails tilbage.
Hvordan sletter man en Gmail adresse
Start med at logge ind på din Google konto – https://myaccount.google.com/
Under punktet “Kontopræferencer” skal du vælge “Slet tjenester eller hele din konto“
Af sikkerhedsmæssige årsager bliver du bedt om at logge ind en ekstra gang.
Inden du sletter din Gmail konto, kan du downloade dine mails og samtaler. Det gør du ved at klikke på “Download data“
Når du er klar til at slette, trykker du på skraldespanden ud for Gmail.
Bekræft at du vil slette din Gmail konto, og indtast den mailadresse du vil bruge sammen med din Google konto fremover.
Nu modtager du en mail på din nye mailadresse. Mailen indeholder et link som du skal klikke på og endnu engang bekræfte, at du vil slette din Gmail.
Nu er Gmail kontoen slettet.
Hvordan logger man på Google, når Gmail er slettet
Fremover skal du bruge den mailadresse du oplyste til Google, når du skal logge på din Google konto.
Din Google konto vil virke som den gjorde tidligere, du logger blot på med et andet brugernavn (mailadresse)
Læs også disse artikler om Google produkter
Hvis du kunne lide denne artikel, så skal du også læse disse. Du kan også klikke her og se alle artikler om Google