Søg i Google Drev med Windows søgefunktionerne, er ikke altid aktiveret på computeren. Her får du løsningen.
Jeg fik et spørgsmål her på bloggen fra Silke, som spurgte, hvorfor hun ikke kan søge i Google Drev mappen, fra søgefunktionen i Windows Stifinder.
Jeg testede på min egen Windows 10 computer, og der virkede søgefunktionen heller ikke.
Efter lidt søgen på nettet fandt jeg ud af, at det tilsyneladende er et ret almindeligt problem, som der heldigvis er en løsning på.
Klik og se indholdsfortegnelsen:
Søg i Google Drev med Windows søgefunktionerne
Start med at åbne Windows Stifinder.
- Gå til C:\Brugere\DIT-BRUGERNAVN\
- Dette er Google Drevs standard placering. Hvis du selv har flyttet placeringen af Google drev, skal du selvfølgelig kigge der i stedet
- Højreklik på Google Drev mappen og Vælg Egenskaber
- Vælg fanen Sikkerhed og klik på Avanceret
- Klik på Aktiver nedarvning i nederste venstre hjørne
- Knappen skifter navn til Deaktiver nedarvning når du klikker på den
Nu bliver alle dine filer og dokumenter på Google Drev indekseret, og du kan søge efter dem med Windows søgefunktionen i Stifinder og de andre steder i Windows, hvor man kan søge efter filer.
Vidste du i øvrigt…
Vidste du i øvrigt, at du selv kan vælge hvor mange af dine Google Drev mapper, du vil have synkroniseret ned på din computer?
Hvis du har mange filer på Google Drev, er det ikke sikkert du har plads til dem alle på din computers harddisk – Vælg mapper der skal synkronisere med Google Drev
Lignende artikler
Søg i Google drev med Windows søgefunktion er kun en af mange artikler her på Helpdesken.dk.
Her er et par andre artikler om Windows og Google, som du måske har lyst til at kigge lidt nærmere på: