Hvordan kan jeg komprimere en PDF fil

Komprimering af PDF filer, sådan gør du

Komprimering af PDF filer for at få dem til at fylde mindre, kan nogle gange være nødvendig. Hvis du har en stor PDF fil, som du skal sende på mail, dele på en hjemmeside eller andre steder på nettet, kan størrelsen på filen ofte sætte begrænsninger.

De fleste mailudbydere har en øvre grænse for, hvor store filer der kan sendes, og hvis du vil dele en stor PDF fil online, tager det lang tid at hente den ned. Hvis du ydermere henter filen på mobil eller tablet, bruger det meget data.

Heldigvis kan du meget let komprimere PDF filer, så de kommer til at fylde mindre, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det hele foregår online, og det er ganske gratis.

Hvis din PDF fil bygger på et Office dokument, kan du også vælge at komprimere billederne i dokumentet, og derved reducere filstørrelsen, eller du kan optimere billederne inden du indsætter dem, og derved gøre dokumentet mindre.

Gratis komprimering af PDF filer med Smallpdf

Som nævnt er servicen gratis at benytte, og der er ingen begrænsninger på, hvor ofte du kan bruge tjenesten, eller hvor store filer du komprimerer. Hvis du vil slippe for reklamer på siden, kan du vælge at betale for en Pro version.

Medmindre du vælger Pro versionen, skal der ikke oprettes en brugerkonto, og Smallpdf, som tjenesten hedder, garanterer at ingen har adgang til dine filer, og at du er fuldstændig anonym. I følge Smallpdf bliver alle uploadede filer slettet fra deres server inden for en time.

Kvaliteten på de komprimerede PDF filer er overraskende god, og selve komprimeringen kører hurtigt og problemfrit.

Smallpdf arbejder udelukkende i din browser hvilket bevirker, at servicen ikke bruger din computers ressourcer og, at servicen kan bruges i alle styresystemer, ligemeget om du bruger Mac eller PC.

Som noget nyt har Smallpdf fået en dansk hjemmeside, så det gør arbejdet med dine PDF filer endnu lettere.

Optimering / komprimering af PDF filer med Smallpdf.com

Gå til siden Smallpdf.com/da og klik på linket Komprimer PDF

Komprimering af PDF filer - Komprimer PDF filer og reducer den aktuelle filstørrelse med Smallpdf.com
Komprimer PDF filer og reducer den aktuelle filstørrelse med Smallpdf.com

I midten af skærmbilledet er der et felt, som du skal trække din PDF fil ind i (drag and drop). Du kan også klikke på Vælg fil, og vælge en fil på din computer.

Hvis din PDF ligger i Dropbox eller på Google Drive, kan du få direkte adgang til din konto. Klik på knapperne og hent din fil.

Når du har trukket PDF filen ind i feltet, eller valgt en fil med Vælg fil knappen, starter optimeringen automatisk.

Komprimering af PDF filer - Formindsk størrelsen på en PDF. Her er størrelsen minimeret fra 3,89 til 928 Kb
Formindsk størrelsen på en PDF. Her er størrelsen minimeret fra 3,89 til 928 Kb

Når komprimeringen af PDF filen er fuldført, kan du se på skærmen hvor meget din fil er blevet komprimeret. I dette eksempel er filen komprimeret fra 3,89 Mb til 928 Kb.

Den største fil jeg har komprimeret, blev ændret fra 80 Mb til 24 Mb. Det svarer til, at filens størrelse blev reduceret med 70%.

Det er forskelligt, hvor meget en PDF fil kan komprimeres. Det afhænger fuldstændig af den enkelte fil.

Du kan downloade den nye komprimerede PDF fil til din computer ved at klikke på Download Fil knappen, eller du kan gemme filen i Dropbox eller Google Drive.

Hvis din komprimerede PDF stadig fylder mere end du kan sende på mail, kan du bruge den gratis tjeneste WeTransfer til at sende filen. Læs mere om WeTransfer, og hvordan du gratis kan sende filer på op til 2 GB

Smallpdf.com kan mange andre ting

Udover komprimering af PDF filer kan Smallpdf.com tilbyde flere andre smarte PDF funktioner.

Her har du en liste over funktionerne:

Andre online PDF redigeringsværktøjer

Der findes et andet online PDF tool som hedder Ilovepdf.com, som kan nogle af de samme ting, men som også har et par ekstra muligheder.

F.eks. kan du sætte sidenumre på siderne i en eksisterende PDF fil (i flere forskellige varianter), og du kan indsætte vandmærker, og rotere siderne i en PDF. Du kan læse mere om ilovepdf her – 15 geniale værktøjer til redigering af PDF filer

Andre artikler om PDF filer

På Helpdesken.dk er der flere andre artikler om PDF filer, som du måske vil synes om:

Hjælp mig med at dele artiklen