Søg
Close this search box.

Gendan slettede filer med gratis program

Find og gendan slettede filer på computeren, f.eks. dokumenter, musik og fotos, som du ikke har gemt andre steder, og som du ikke har taget backup af.

Hvis du nogensinde er kommet til at slette vigtige filer, så kender du den panikagtige følelse, der rammer dig. Alt håb er ikke ude endnu, for du kan muligvis genskabe dem med programmet Recuva.

Slettede filer og dokumenter kan nemlig ofte findes, selvom de er slettet fra computeren og papirkurven er tømt.

Find og gendan slettede filer

Start med at besøge Recuva’s hjemmeside her.

Find og gendan slettede filer med Recuva
Find og gendan slettede filer

Recuva tilbydes i en gratis version til personligt brug, og kan installeres med danske menuer.

Start med at downloade og installere Recuva (p.t. version 1.53).

Første gang du åbner programmet, foreslår Recuva, at du benytter den indbyggede guide til at søge efter slettede filer.

Ved brug af guiden skal du besvare nogle ganske få spørgsmål om, hvilken type filer du leder efter – billeder, musik, dokumenter, video osv.

Hvis du ved hvor på computeren filerne oprindelig har været gemt, kan du angive en specifik mappe. Udover at genskabe filer på computerens harddisk, er det også muligt at søge efter filer på USB nøgler, eksterne harddiske og hukommelseskort.

Er du i tvivl om placeringen på computeren, kan du vælge at søge efter alle filtyper, overalt på computeren.

Når du har startet søgningen, scanner Recuva computeren for slettede filer. Selve scanningen tager kun ganske kort tid, og du vil efterfølgende se en oversigt over de filer der er fundet. Du vil også få info om filerne kan rekonstrueres.

Ved at klikke på knappen Skift til avanceret tilstand, er det muligt at få informationer om de enkelte filer.

Der er muligt, at søgningen finder rigtig mange filer. På min 2 år gamle computer fandt Recuva næsten 170.000 filer, så det kan virke ret uoverskueligt at lede efter en enkelt fil.

I søgefunktionen øverst til højre kan du søge efter filnavnet eller efter filtypen. Hvis du f.eks. ved, at det er et Word dokument du leder efter, kan du taste .docx i søgefeltet, så vises kun Word dokumenter.

Når filen er fundet, og der er angivet, at den kan gendannes, så markerer du boksen ud for filen. Klikker Gendan i højre hjørne, og vælg hvor du vil placere den gendannede fil. Afslut med at klikke Ok

Finder Recuva ingen filer i første scanning, er det muligt at lave en dybere søgning, som dog tager noget længere tid at gennemføre.

Find Office dokument der ikke har været gemt

Hvis dokumentet du leder efter er et Microsoft Office dokument, der aldrig har været gemt, findes der en anden metode til at genskabe det – Find dokument der ikke er blevet gemt

Sikker sletning af filer

Det er ret tankevækkende at der så simpelt, kan findes slettede dokumenter og billeder på computeren.

Hvis du sælger din computer, er det altså ikke nok at slette dine filer først. Den nye ejer kan ret nemt finde mange dokumenter, billeder og programfiler frem igen.

Det kan du dog undgå ved at bruge et program, som f.eks. Eraser, der er beregnet til at slette filer permanent.

Flere artikler med tips til filhåndtering

Hjælp mig med at dele artiklen